MT Højgaards nye domicil i Søborg (Foto: PR)

Virksomheder vælger ikke kun domicil for beliggenhedens skyld

Meget mere end den rigtige beliggenhed er på spil, når landets virksomhed vælger at flytte i nyt domicil.

Det viser en ny undersøgelse; ’Beliggenhed – Branding – Bæredygtighed’, som Colliers har offentliggjort i samarbejde med Green Building Council Denmark.

Analysen viser, at beliggenhed er det vigtigste ved valg af kontordomicil. Hvad der derimod kan overraske nogen, er, at virksomheders domiciler i dag for alvor spiller en afgørende rolle i virksomhedens branding, både corporate branding og employer branding.

– Vi husker stadig finanskrisen, der i flere år medførte et stort og ensidigt fokus på økonomien. Nu oplever vi derimod, at virksomhederne interesserer sig for andet end økonomi, men jeg havde alligevel ikke troet, at for eksempel trivsel og indeklima ville blive vurderet lige som højt som økonomi og drift, siger Peter Lassen, partner og COO, Colliers International.

Bæredygtighed højt på listen
Undersøgelsen dykkede ned i virksomhedernes opfattelse af bæredygtighed og sammenhængen med blandt andet optimeret drift og vedligehold, trivsel og indeklima, valg af byggematerialer og betydningen ved valg af domicil.

– Det er godt nyt, at bæredygtighed har vundet så meget fodfæste, ikke mindst ved prioriteringen af sociale faktorer som trivsel og indeklima og at en fjerdedel af virksomhederne, har en strategi for bæredygtighed. Det er naturligvis også vand på vores mølle, at der er en trend i forhold til at vælge dokumenteret bæredygtighed i form af certificering, siger Mette Qvist, CEO, Green Building Council Denmark.

Byggeriet er vigtigt for miljø og ressourcer. Det tegner sig for 40 pct. af verdens materialeforbrug og 40 pct. af Europas energiforbrug og drivhusgasser, så det er ikke kun godt nyt for Green Building Council, men for os alle, at bæredygtighed prioriteres og vinder frem i byggeriet.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder