Mapic: Hver 5. butik bliver til en restaurant

Indenfor få år vil hver 5. kvm. i butikscentre være food & beverage relateret. FB er det nye buzzword, som ingen bør sidde overhørig, er et af budskaberne på Mapic, som er pendanten til den brede ejendomsmesse Mipim, men blot udelukkende med fokus på butiksejendom og butiksudvikling.

-FB har i løbet af de seneste 10 år fordoblet arealet i butikscentre. Vi forventer at i 2025 vil FB udgøre 20 procent af alle butikscentre, oplyser mæglerfirmaet JLL.

Analyser viser, at kunder der spiser eller drikker i et storcenter bruger 27 minutter mere i centret og køber for 18 procent mere.

Udover FB er Mapic præget af et meget kraftigt fokus på “retainment” – en sammensmeltning af ordene retail og entertainment. Med nettet som en meget nærværende konkurrent skal der noget andet til at tiltrække kunder til fremtidens centre og high streets, og derfor er en stor del af udstillerne leverandører af indhold og koncepter fremfor detailhandlere, som man så på Mapic kun få år tilbage.

Danmark er ikke officielt repræsenteret på Mapic. Det nærmeste man kommer en nordisk stand er Nordic Pavillion, der er præget af svenske firmaer og bakket op af blandt andet Invest in Skåne og Stockholm Business Region samt enkelte finske aktører. Til gengæld er der cirka 100 danske deltagere blandt de 9.000 deltagere i alt. Til sammenligning er der godt 20.000 på Mipim og 30.000 på Expo Real.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder