Ejendomsvisioner har solgt ejendomme for 125 millioner kr.

Det blot to-et-halvt år gamle administrationsselskab, Ejendomsvisioner, der ejes og drives af den 27-årige Ian Winther Høiland, har de sidste tre måneder solgt seks investeringsejendomme for i alt 125 millioner kroner for selskabets kunder.

Ejendomsvisioner er et administrationsselskab, hvis hovedformål ikke er ejendomssalg, men derimod at administrere og optimere investeringsejendomme for typisk passive investorer. Seneste ejendom solgt ligger på Gothersgade i indre København.

Alle 6 ejendomme er solgt via netværk.

– Foruden indsigt i ejendomsmarkedet, som enhver seriøs mægler må forventes at have, har vi et særligt indgående kendskab til de enkelte ejendomme via vores administration. Dernæst handler det i høj grad om netværk. Det kan virke banalt, men vi har ikke brugt én krone på annoncering af ejendommene.
Ejendomsvisioner, der er stiftet i 2013, har 6 medarbejdere, og administrerer i dag godt 680 lejemål, hvilket er en fremgang på cirka 26 procent siden november 2014. Selskabet forventer et overskud for indeværende år på 1,2 millioner kroner – cirka en fordobling af sidste års resultat på 628.000 kroner før skat. I 2016 er målet at opnå et resultat over 2 millioner kroner før skat.

– Vi har konstant fingeren på pulsen i relation til hver enkelt ejendom og er meget fokuserede på optimering af driften, således at vi sikrer et fornuftigt afkastet til ejeren. Afkastet er i høj grad afgørende for prisen ved et eventuelt ejendomssalg – et forretningsområde, der udgør en stigende andel af vores aktiviteter.  

Ejendomsvisioner administrerer kun ejendomme i og omkring hovedstadsområdet.

Af sevel@estatemedia.dk

Billede: Ian Winther Højland.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder