Roskilde Festivalen modtager Byggesocietetets Gyldne Søm 2015

Årets modtager af Byggesocietetets hæderspris ”Det Gyldne søm” er Roskilde Festival, der i dag er Nordeuropas største musik- og kulturfestival med over 130.000 årlige deltagere.

Roskilde Festival, der blev grundlagt tilbage i 1971, står dermed for en af de allerstørste kulturelle og sociale begivenheder i Danmark. Hver sommer er festivalen nemlig vært for deltagere fra en lang række lande som oplever musikken og samværet på tværs af alder, kultur og religioner.

– Byggesocietetet ønsker med tildelingen af Det Gyldne Søm til festivalen, at anerkende den enorme indsats der er ydet gennem årene, således at den oprindelige idé og vision er virkeliggjort med stor succes. Succesen er ikke kun til glæde for de mange deltagere på festivalen, men også til stor gavn for hele Danmark som gennem festivalen markedsføres som et åbent og bæredygtigt samfund, siger landsformand Tony Christrup fra Byggesocietetet i sin motivering for at Roskilde Festival i år modtager hædersprisen.

Roskilde Festivals cirka 65 ansatte og de mange tusinder af frivillige bygger hvert år en by på en mark udenfor Roskilde der kan rumme over 130.000 mennesker. Dermed er Roskilde Festival i de otte dage den varer Danmarks fjerde største by.

Hele overskuddet fra festivalen doneres hvert år til projekter til gavn for børn og unge samt til generelt humanitært og kulturelt arbejde. Ud over at støtte op om dette vigtige arbejde vil Byggesocietetet med tildelingen af hædersprisen gerne anerkende det store logistiske arbejde det er hvert år at bygge en helt ny by udenfor Roskilde og nedtage den igen.

Byggesocietetet har siden 1979 uddelt hædersprisen Det Gyldne Søm. Sidste år gik prisen til greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille fra Egeskov Slot på Fyn for hans arbejde for at vedligeholde og udvikle slottet fra 1554. Året før gik hædersprisen til bestyrelsesformand Else Marie Remmen, Remmen Fonden, for fondens renovering af Hotel D´Angleterre i København.

Hædersprisen består ud over af et gyldent syvtommer søm af et kaligrafisk diplom i ramme.

Estate Media afholder den 22. oktober 2015 konferencen Udvikling af infrastruktur i Danmark 2015-2020.


Læs mere om konferencen og tilmelding her

Billede: Fra venstre: Casper Damkier og Steen Holdt, som begge er involveret i opbygningen og design af festivalen, landsformand Tony Christrup, Byggesocietetet,  Signe Brink Pedersen Head of Team Arts fra Roskilde Festival der modtog hædersprisen på vegne af Roskilde Festival og kunstproducent Kristine Hald Fogmar. Foto: Byggesocietetet.

Af Lotte Lund, lund(at)estatemedia.dk





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder