onsdag 05. august 2015 00:00
Lundgaard & Tranberg skal udvikle ny bydel på Postgrunden
Det bliver arkitekterne Lundgaard & Tranberg, der skal omdanne Postgrunden, som hidtil har huset Postterminalen i København, til et nyt, åbent og attraktivt kvarter.
Danica Pension købte i marts måned den knap 40.000 kvm. store grund i hjertet af København for 925 millioner kr.
– Når projektet er færdigbygget, forventer vi, at det vil rumme 6.000-10.000 nye arbejdspladser. Det vil være en blanding af kontorbygninger og multibrugerhuse samt attraktive lokaler for virksomheder, forvaltninger og organisationer. København mangler nye moderne kontorbygninger, der er fleksible og lever op til nutidens krav til en arbejdsplads. Vi planlægger at opføre knap 100.000 kvm. kontorlokaler. Derudover vil boliger til udstationerede medarbejdere i nærområdet gøre placeringen rigtig interessant for internationalt orienterede virksomheder, sagde adm. direktør i Danica Ejendomme Peter Mering i forbindelse med købet.
Inden planerne låses fast er alle københavnere er blevet indbudt til at komme med deres input til udviklingen på Instagram profilen Postgrunden 2025.
Estate Media afholder den 3. september 2015 Ejendomsdagene, en årlig to-dages konference, der kombinerer faglig opdatering med netværksopbygning. I det faglige program sættes der fokus på aktuelle problemstillinger, gældende markedspraksis og de bedste vækst- og udviklingsmuligheder for den professionelle ejendomsbranche.
Læs mere om Ejendomsdagene og tilmelding her
Billede: Postgrunden. Illustration: Lundgaard & Tranberg.
Af Lotte Lund, lund(at)estatemedia.dk