DEADLINE: Sidste chance for at nominere dine favoritter til årets Estate Media Priser!

Hvem skal kunne kalde sig årets prisvindere, når Estate Media Priserne er uddelt på Ejendomsdagene i september? Det kan du være med til at bestemme, men du skal skynde dig at nominere din favorit. Deadline udløber i morgen kl.12.

De eftertragtede priser uddeles i 5 kategorier efter gallamiddagen på ejendomsbranchens årlige netværksbegivenhed, der finder sted den 3.-4. september på Comwells Kellers Park ved Vejle.

Se kategorierne herunder og skriv dine nomineringer til chefredaktør Kamilla Sevel her

De 5 kategorier er:

* Projektprisen 2015 Prisen går til det bedste og mest bemærkelsesværdige nye projekt i 2014/2015. Prisen kan gives for energirigtighed, for en nyskabende projekttype eller mest sandsynligt for projektet som helhed, for den arkitektoniske udformning eller for en særlig beliggenhed. Der er mange priser også i Danmark, der belønner og priser arkitekter. Projektprisen vil derfor oftest gå til den bygherre/team, der har stået bag et projekt og været ham eller hende, der har valgt at bevilge pengene.

*Transaktionsprisen 2015
– Prisen går til en aktør, der har gennemført årets mest spektakulære transaktion. Transaktionen kan være spektakulær i form af størrelse, karakter, sammensætning eller på grund af de involverede aktører. Prismodtageren vil oftest være en rådgiver i form af en advokat eller erhvervsmægler men kan også være køber eller sælger.


* Årets forbillede 2015
– Prisen går til en aktør i branchen, der på forbilledlig vis har talt for eller iværksat tiltag til at forbedre branchens udvikling og/eller image. Årets forbillede har været et eksempel på best practice enten inden for sit felt eller for branchen som helhed.


* Velkomstprisen 2015
– Prisen går til en ny virksomhed i branchen, som er bemærkelsesværdig og interessant for branchens udvikling på den ene eller den anden måde på forbilledlig vis.

* Årsprisen 2015 – årets projektudvikler
– Prisen gives til en aktør i en del af branchen, der er særlig aktuel og hvor det netop nu er ekstra vigtigt at sætte fokus på den specielle indsats for branchen. Kategorien skifter hvert år. I 2015 er kategorien: Projektudvikler. Efter krisens mørke år er der nu igen kommet gang i projektudvikling og nye og gamle projektudviklere er kommet op til overfladen. Men har vi lært noget? Bygger vi bedre, bygger vi bæredygtigt økonomisk og byudviklingsmæssigt og bygger vi fremtidsorienteret. Her er ikke tale om en pris til et projekt, men til en aktør, der sætter en standard for branchen.

Årets vindere vil modtage et diplom og en bronzeskulptur skabt af kunstneren Lina Murel Jardorf.

Se sidste års vindere her

Send din nominering til chefredaktør Kamilla Sevel på sevel(at)estatemedia.dk NU!

Billede: Sidste års vindere set fra venstre: Anne Skovbro, Carsten Viggo Bæk for Thylander Gruppen, Majbritt Christensen og Jacob Garder for 2 Move, Kristian Baatrup og Danske Landinspektører, Tony Christrup for Arkitektgruppen. Foto: Karin Friis for Estate Media.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder