20.000 kvm. københavnerejendom solgt for 372 millioner kr.

Københavns Voksenuddannelsescenter, KVUC, har købt ejendommen Vognmagergade 8 i København K.

KVUC har siden 2006 lejet sig ind i ejendommen og har nu overtaget den for 372 mio. kr. Den offentlige vurdering er på 325 millioner kr. Sælger er et Difko-administreret K/S primært bestående af jyske investorer.

Samlet set forventes købet af ejendommen at reducere KVUC´s årlige bygningsudgifter i forhold til de tidligere lejeaftaler.

Ejendommen på Vognmagergade er over 100 år gammel, og den blev opført i 1912-13 og var oprindelig domicil for Københavns Belysningsvæsen. Den er på cirka 20.000 kvm., hvoraf Social – og Sundhedsskolen, SOPU, frem til udgangen af 2016 har lejet ca. en tredjedel.

– Med en fortsat befolkningstilvækst i København og med de politiske mål om, at 95% af alle unge skal have en uddannelse, så har vi med købet af ejendommen sikret os, at KVUC har de rette og attraktive rammer omkring fremtidens voksenuddannelse i København, siger rektor Søren Fersløv Andersen fra KVUC.

Ejendommen i Vognmagergade er placeret tæt på KVUCs lejede bygning i Sankt Petri Passage, og det giver KVUC mulighed for at fastholde sine uddannelsesmiljøer i tæt geografisk afstand og for at opnå stordriftsfordele.

KVUC vil i 2017 samle flere af sine aktiviteter på Vognmagergade.
Det er ejendomsmæglerfirmaet Cubrix Property Advisers med Michael Lind Olesen og Christoph Wiese, der tidligere drev Home Erhverv København, der har formidlet salget af ejendommen.

Læs mere på www.kvuc.dk eller på www.cubrix.dk

Af sevel@estatemedia.dk

Billede: Vognmagergade 8.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder