Kolding-koncern etablerer 12.000 kvm. butiksområde i Glostrup

Daugaard Pedersen-koncernen fra Kolding skaber nyt liv på Hovedvejen i Glostrup, hvor der nu etableres et 12.000 kvm. stort butiksområde.

10.000 kvm. er allerede afsat til landsdækkende butikskæder. Den største af butikkerne i Glostrups nye butiksområde bliver den svenske kæde Biltema, der etablerer 5.200 kvm. butik i to plan. Det er samtidig den første Biltema i hovedstadsområdet. Derudover etableres butikker til Harald Nyborg, Jysk og Netto, samt en restaurant, som endnu ikke kan offentliggøres.

Tilbage er ca. 1.200 kvm., som Daugaard Pedersen forventer afsat inden åbningen i starten af 2015.

– Vi har igennem nogle år arbejdet med grunden, men et projekt af denne størrelse tager tid at nå i mål med. Der var flere forhold hos både sælger, os og butikskæderne, der skulle falde i hak, før vi kunne færdiggøre overtagelsen af ejendommen, siger adm. direktør fra Daugaard Pedersen, Jan Riis Nielsen.

– Med de stærke kæder, der indgår i projektet, er vi helt sikre på, at det vil give hele området et stort løft, og det bliver et af Storkøbenhavns knudepunkter for detailhandel, siger han videre.

Estate Media afholder den 17. juni en konference med fokus på optimering og vurdering af ejendomme.

Læs mere om konferencen og tilmelding her

Billede: Butikkerne kommer til at ligge på en 28.000 kvm. stor grund, hvor Peugeot og plejehjemmet Arendse lå i gamle dage. Blandt naboerne til det nye butiksområde er Elgiganten og Bauhaus. Foto: Daugaard Pedersen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder