Anette Krarup projektudviklingsdirektør i Elf Development

Anette Krarup bliver ny projektudviklingsdirektør i Elf Development, der i øjeblikket har en række byggerier ved Amager Strandvej, ved Nørrebros Runddel og på Sundholmsvej i København, men er også i gang i Herlev og i Aalborg.

– Jeg får i samarbejde med adm. direktør Ludvig Find ansvaret for at udvikle eksisterende udviklingsprojekter, hvor der pt. er 80.000 kvm. på egne bøger, samt afsøge markedet for nye projekter, siger Anette Krarup, der glæder sig til de nye udfordringer.

Anette Krarup har en meget solid projektudviklingserfaring bag sig. Hun er oprindelige uddannet ingeniør og var fra 1997-2002 partner i udviklingssselskabet Nordkranen som en af de første kvindelige udviklere i Danmark.

Fra 2002-2008 drev hun sit eget udviklingsselskab, Areea Ejendomsudvikling, der med lån i Roskilde Bank, måtte stoppe på grund af krisen. Siden har hun været konsulent for Schaumann Projektudvikling og Engsø Projektudvikling sideløbende med, at hun er adm. direktør i familieselskabet, der har agentur i Norden på det internationale ledelsesudviklingsværktøj Thomas International.

Men det er projektudviklingen Anette Krarup brænder for, og nu fuldt ud skal koncentrere sig om i Elf Development.

– Jeg har ansvareret for procesen fra planlægning, over gennemførelse til salg. Alt i tæt dialog med Ludvig Find. Det er meningen, at vi på sigt skal udvide udviklingsorganisationen i takt med, at vi udvider porteføljen af udviklingsprojekter, siger Anette Krarup.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder