Hvem skal have årets priser i ejendomsbranchen? Stem på din favorit her…

Fra i dag og frem til Ejendomsdagene er det muligt at stemme online på de nominerede kandidater til årets 5 Estate Magasin Priser 2013 ved at klikke på linket nederst på siden.

Priserne, der uddeles på Ejendomsdagene 2013, gives til aktører, der har gjort en særlig positiv forskel i branchen.

Projektprisen 2013

Prisen går til det bedste og mest bemærkelsesværdige nye projekt i 2013. Prisen kan gives for energirigtighed, for en nyskabende projekttype eller mest sandsynligt for projektet som helhed, for den arkitektoniske udformning eller for en særlig beliggenhed.

Der er mange priser også i Danmark, der belønner og priser arkitekter. Derfor vil Estate Magasin – Projektprisen oftest gå til den bygherre/team, der har stået bag et projekt og været ham eller hende, der har valgt at bevilge pengene. Det er nemlig vigtigt, at der fremadrettet bliver brugt ressourcer på at fremme det gode projekt og det bedste byggeri.

Jeudan fik prisen i 2012 for Torvehallerne.

De nominerede er:

– FN Byen – Nordhavnen

– DTU – bygning 324

– d’Angleterre

– Dome of Visions

– Sophienberg Ejendomsudvikling for Moe & Brødsgaards nye domicil

Transaktionsprisen 2013:

Prisen går til en aktør, der har gennemført årets mest spektakulære transaktion. Transaktionen kan være spektakulær i form af størrelse, karakter, sammensætning eller på grund af de involverede aktører. Prismodtageren vil oftest være en rådgiver i form af en advokat eller erhvervsmægler men kan også være en anden type rådgiver eller sågar køber eller sælger.

Her vandt Nordens køb af Scala i 2012.

De nominerede er:

– Kalvebod Ejendomme III / Nykredit for portefølje

– Freja Ejendomme for Følager

– Thylander Gruppen for Essex-handlen

– RED Property Advisors for Rosengårdscentret

– Solstra Capital Partners for købet af hotel Crowne Plaza

Årets forbillede 2013:

Prisen går til en aktør i branchen, der på forbilledlig vis har talt for eller iværksat tiltag til at forbedre branchens udvikling og/eller image. Årets forbillede har været et eksempel på best practice enten inden for sit felt eller for branchen som helhed. Modtageren har vist mod ved at turde italesætte eller påpege nye muligheder eller problemstillinger og selv gået i front. Prismodtageren har højst sandsynligt fremført sine synspunkter i Estate Magasin i 2013, men det er ingen forudsætning. Prisen er personlig.

Her vandt Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects i 2012.

De nominerede er:

– Michael Bruhn, PFA Ejendomme

– Rasmus Friis, Tetris

– Ulrik Kenneth Larsen, Carlyle Group

– Lars Wismann, Wismann Property Consult

– Kjeld Pedersen, Finansiel Stabilitet

Velkomstprisen 2013:

Prisen går til en ny virksomhed i branchen, som er bemærkelsesværdig og interessant for branchens udvikling på den ene eller den anden måde på forbilledlig vis. Det kan både være internationale virksomheder, der vælger at etablere sig i Danmark eller det kan være selskaber med nyt fokus. Det kan også være datterselskaber af eksisterende selskaber. Vigtigste tildelingskriterie er, at etableringen forventes at betyde noget for markedet og markedsudviklingen, hvad enten det er i lille eller i høj grad.

I 2012 vandt Danish Green Building Council denne pris.

De nominerede er:

– M7 Real Estate

– ECE

– EDC og Robert Neble Larsen

– DEAS

– Keystone Investment Management

Årsprisen 2013:

Prisen gives til en aktør i en del af branchen, der er særlig aktuel og hvor det netop nu er ekstra vigtigt at sætte fokus på den specielle indsats for branchen. Kategorien kan skifte hvert år. I 2013 har vi dog valgt at bibeholde kategorien ”Finansiering”, fordi det stadig er den enkeltstående faktor, der betyder mest for branchen.

Årsprisen 2013 gives til en repræsentant fra den finansielle branche, der har gjort en særlig indsats for at imødekomme branchens ønsker i et hårdt marked.

PensionDanmark vandt denne pris i 2012.

De nominerede er:

– SEB

– Aareal Bank

– Realkredit Danmark

– Det danske realkreditsystem

– Det er altid med stolthed, når initiativtagerne bag bemærkelsesværdige tiltag i branchen, kan modtage en påskønnelse for best practice. Det vil Estate Magasin gerne være med til at fremme og bringe det forbilledlige på agendaen i Danmark. Derfor giver vi branchen mulighed for at være med til at bestemme, hvem der har gjort det beds, siger chefredaktør Kamilla Sevel, som  også i år uddeler priserne ved året store begivenhed i ejendomsbranchen.

Se de begrundede nomineringer og gennemfør afstemningen her

Billede: Sidste års vindere af Estate Magasin Priserne. Foto: Estate Media.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder