Schaumann Properties: Konkurs nu en realitet

Schaumann Properties, nu Udviklingsselskabet af 01.08.1975, kastede sent onsdag aften håndklædet i ringen og meddelte i en fondsbørsmeddelelse, at selskabets konkurs anses for nærliggende. Al handel med selskabets aktier er derfor suspenderet, i det de nu ud fra alle betragtninger må anses for værdiløse.

Baggrunden for den imødesete konkurs er, at Finansiel Stabilitet ikke ønsker at medvirke til løsninger af selskabets økonomiske problemer.

Frygten for konkursen har været undervejs længe. I slutningen af januar blev alle medarbejdere opsagt.

Schaumann Properties har i længere tid forhandlet om formalisering af et rekonstruktionstilbud fra en investor, fremgår det af selskabets seneste periodemeddelelse for 1. juli til 19. november 2012 til Fondsbørsen.

Aktiverne er i perioden nedbragt med 80 millioner kr., men den finansielle stilling med en negativ egenkapital på 863 millioner kr. pr. 30.06. 2012 er i øvrigt stort set uændret. Selskabets aktivmasse er på 233 millioner kr. Koncernens fortsatte drift har derfor været afhængig af en restrukturering af- og kapitaltilførsel til selskabet.

I 2002, efter otte år som projektchef og -direktør i Keops, grundlagde Jens Schaumann ejendomsudviklingsselskabet Schaumann Properties.  

I 2005 blev Schaumann Properties børsnoteret på Fondsbørsen OMX.

Schaumanns har haft mange projekter i ind- og udland, blandt andet udvidelsen og opgraderingen af Hundige Storcenter, wellness-projektet Nordic Life i Holbæk og hotel- og ejendomsprojktet Potzdamer Platz i Berlin.

Billede: Jens Schaumann må nu sige farvel til det ejendomsselskab, der bærer hans navn. Nederst Scandic på Potzdamer Platz, der er en af Schaumanns største projekter.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder