IPD solgt til amerikanske MSCI for 723 millioner kr.

Det amerikanske MSCI, der leverer forskellige beslutningsværktøjer til institutionelle investorer, har købt firmaet IPD, der er en global ejendomsstatistik-koncern for 723 millioner kr.

IPD har kontorer i 30 lande over hele verden. Databasen, der leverer nøgletal, opgøres på baggrund af 60.000 ejendomme. Omsætningen var i året frem til 30. juni godt 300 millioner kr.

– IPD´s kendskab til ejendomsbranchen ligger i forlængelse af MSCIs ekspertise inden for investeringsværktøjer for værdipapirer, fonde samt energi- og råvaremarkeder, siger Henry Fernandez, formand og CEO, MSCI.

MSCI har de senere år oplevet en stigende efterspørgsel fra institutionelle investorer, der gerne vil have en bedre dækning af private markeder.

– Ejendomsmarkedet er et område med betydelige muligheder for vækst, og vi ser frem til at kunne bidrage til instituionaliseringen og globaliseringen af ejendomsaktiver, siger Henry Fernandez.

MSCI er selv repræsenteret i 20 lande og har 2.400 ansatte.

Foto: I Danmark har IPD siden 2000 samarbejdet med Ejendomsforeningen Danmark om systematisk indsamling af data om udviklingen på ejendomsmarkedet.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder