Thylander køber for 1,3 milliarder kr. ejendomme fra Essex

Thylander Gruppen har købt 29 ejendomme for 1,3 milliarder kr. af den kriseramte Essex-koncern.

Ialt drejer det sig om 126.000 kvm. med i alt cirka 1.500 lejemål, fordelt med ca. 1.450 boliger, 20 butikker og 5 kontorlejemål.

– Der er altså en stor overvægt af boliger. 90 procent af porteføljen er således bolig og butik, fuldt udlejet og alene med begrænset tomgang i forbindelse med med ind- og udflytning, oplyser adm. direktør Carsten Viggo Bæk, Thylander Gruppen.

Porteføljen ligger i København, Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg og andre større provinsbyer.

– Vi synes det er en spændende portefølje, og er særligt glade for de velbeliggende boliger og butikker. Det giver en stabil drift og et positivt cash flow, siger Carsten Viggo Bæk.

Ejendommene er købt ind til selskabet TG Partners III, der er etableret omkring denne portefølje og er en ny ejendomsfond etableret af Thylander Gruppen med Lars Thylander som formand og Carsten Viggo Bæk som adm. direktør.

TG Partners vil optimere ejendommenes drift og stand med henblik på salg og forventer ikke exit før 2020.

Thylander Group oplyser ikke, hvem investorerne er, men selskabet sammensætter normalt fonde og clubdeals henvendt til formuende enkeltpersoner, virksomheder og familiefonde.

Enkelte af ejendommene kan udgå af porteføljen, da pengeinstitutter og lejere har mulighed for at udnytte diverse købsretter. Det forventer Thylander Gruppen dog ikke kommer til at ske i større omfang.

Billede: Thylander Gruppen er kendt for at kunne se forretningen i ejendomme, der ellers har lidt en krank skæbne. Her er det Onsgården i Hellerup, som Thylander overtog sidste år efter den i flere omgange var kommet i klemme, på grund af konkursramte ejere. Den blev købt for 230,5 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder