Se hvem der er Danmarks førende ejendomsadvokater

Kåringen af Danmarks bedste ejendomsadvokat er foretaget af Best Lawyers, som er en amerikansk publikation og den ældste såkaldte "peer-review" udgivelse i branchen, hvor advokater bedømmer hinandens meritter. Kåringen baserer sig således på anbefalinger fra danske og udenlandske advokatkolleger. Blandt de nominerede til titlen var 10 andre danske advokater, men advokat Henrik Groos fra Accura løb med titlen.

– Vi er hos Accura meget glade for kåringen. Henrik har opbygget Accuras afdeling for fast ejendom helt fra grunden. I årenes løb har han sammen med advokaterne Jon Dyhre Hansen, Lars Bruun og Henriette Bjerg, samt de øvrige dygtige kolleger i afdelingen, opnået fantastiske resultater for Accura. Henrik har været rådgiver på årets største ejendomstransaktion i 2003, 2006, 2007, 2010, 2011 og indtil videre også i 2012. Kåringen afspejler den respekt, som Henrik via sit professionelle virke har opnået i branchen, og altså også hos sine advokatkolleger, siger Senior Partner Kåre Stolt.

Hos Legal500, der på basis af klientudsagn kårer de bedste advokater er Henrik Groos også med i listens top, som dog også rummer flere nye navne.

Her er det heller ikke overraskende nogen af branchens mest kendte profiler, der topper listen som advokaterne med det bedste renomme – lidt exceptionelt er hele to dog fra Accura. De 6 topscorere er her

Flemming Horn Andersen Kromann Reumert
Leif Djurhuus Plesner
Niels Gram-Hanssen Rønne & Lundgren
Henrik Groos Accura Advokatpartnerselskab
Jon Dyhre Hansen Accura Advokatpartnerselskab
Torben Schøn Bech-Bruun

Blandt de nye navne på listen over de bedste profiler indenfor fast ejendom og entreprise er blandt andet Merete Larsen fra Gorissen Federspiel, som bliver fremhævet som advokat for blandt andre KPMG og kollegaen Hans Peter Jørgensen for sin rådgivning af Magillum Properties køb af Illums-bygningen. 

Også Bruun & Hjejles ejendomsteam fremhæves for rådgivningen omkring Aberdeens køb af TDC-porteføljen, og Sjælsø Gruppens seneste salg.  

Hos Lett fremhæves Torben Mauritzen, Peter Schöfer og Henrik Puggaard foruden Flemming Kragh Hansen og hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen & Partnere er det Claus Høxbro og Bjarke Sanbeck, der bliver nævnt. 
Andre forholdsvis nye og unge navne er Tobias Vieth hos Danders & More og Søren Sloth, der bliver fremhævet efter indtrædelsen i Nordia.

Se hele listen på www.legal500.com





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder