Aarhusianere skal bygge Det Nye Rigshospital

Det bliver Aarhusarkitekterne A/S, der som totalrådgiver, sammen med det øvrige team bestående af 3XN, Grontmij, Nickl&Partner fra Tyskland samt Kirstine Jensens Tegnestue skal tegne de nye bygninger, der efter planen skal stå færdige i 2017.

-Rigshospitalet er et helt særligt hospital med højt specialiseret behandling på næsten alle områder – det er ikke kun regionens spydspids, men hele landets specialiserede hospital. Derfor er det afgørende, at hospitalet passer til borgernes behov og ønsker og er i konstant ændring og fornyelse, så det bliver nemmere og bedre for patienterne at blive behandlet her, siger formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S).

Byggeriet af Det Nye Rigshospital vil bestå af en behandlingsbygning med over 300 nye ensengs-stuer, nye tidssvarende operationsstuer, et intensivafsnit, ambulatorier, billeddiagnostik og støttefunktioner som eksempelvis kontorer. Derudover bliver der bygget et nyt patienthotel, lokaler til administrationen og et P-hus.

Behandlingsbygningen vil blive formet som et zig-zag med en hovedfærdselsåre og lokale ´gader´ i de kliniske områder. Det gør det muligt for de ansatte at bevæge sig effektivt fra A til B uden forstyrrende gennemgang i patientområderne. Samtidig vil der blive opført taghaver til brug for både patienter og personale.

-Løsningen er meget fleksibel og fordelene for hospitalet er store med dette byggeri. Det vil få en positiv indvirkning på bl.a. plejepersonalets hverdag i sengeområderne, servicepersonalets muligheder for at komme rundt og ikke mindst imødekomme patienternes behov for ro og overskuelighed, siger projektdirektør for Rigshospitalets Byggeprojekt Henrik Eriksen.

Billede: – Vinderteamet har skabt en løsning, der gør forholdene for vores patienter og personale endnu bedre, end de er i dag, og det vil være med til at øge værdien af den højt specialiserede behandling, som Rigshospitalet tilbyder, siger hospitalsdirektør Torben Stentoft. (Foto: Rigshospitalet)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder