Arkitema vinder konkurrencen om 15.000 kvm. boliger i Helsingør

Fire af Danmarks bedste tegnestuer har været indbudt til at konkurrere om en af Danmarks bedst beliggende og dyreste byggegrunde, Tretorn-grunden i Helsingør.

Arkitema er udpeget som vinder af konkurrencen foran Henning Larsen Architects, BIG samt Vilhelm Lauritzen Arkitekter. De kommende boliger skal bygges ved siden af Helsingør Nordhavn og med udsigt til Kronborg, Øresund og Sverige.

Ejendomsudviklingsselskabet Kronborg Strand, der ejes af Pædagogernes Pensionskasse, Bankpension og WR Entreprise står bag byggeriet, der har ligget stille siden finanskrisen satte ind og nu er relanceret i et nyt design.

Arkitemas vinderforslag ”Kronborg Strandby” består af enkle træhuse, der vinkler sig i forhold til hinanden og sikrer en levende og interessant by med gode udsigts- og lysforhold. Her er man altid tæt på lyset og nær den storslåede udsigt som er karakteristisk for stedet.

Dommerne var meget begejstrede for vinderforslaget og beskriver det bl.a. med ordene:

“Bebyggelsesplanen, bygningernes arkitektur samt boligernes indretning giver tilsammen et kvalitetsfyldt bud på en yderst sympatisk boligbebyggelse, der tilvejebringer en slags privatiseret kollektivitet, der indvarsler en fremmadrettet og moderne livsform".

Projektet har en høj grad af bæredygtige muligheder – både den æstetiske, sociale, økonomiske samt energimæssige bæredygtighed er en vigtig del af Kronborg Strandby, der med sine intime rum mellem husene, varierede hustyper, sit robuste materiale og de vinklede tage, der er oplagte flader til at integrere solenergi, er indbegrebet af bæredygtige boliger.

Udover den vinklede bykomposition og de skråtstillede tage er facadematerialet hentet fra stedets identitet som maritimt område. Facaderne er af træ med store vinduespartier med fleksible foldeskærme.

Kronborg Strandby har tre typer huse: Strandvillaen, strandhusene og byhusene med variationsmuligheder indenfor hver type. Strandvillaerne er eksklusive boliger i to til tre etager og ligger primært i første formation med panoramisk udsigt og ophold mod vandet. I anden formation findes både strandvillaer og strandhuse i varierende højde med mulighed for både eksklusive og komfortable boligtyper. Byhusene er de højeste hustyper i op til 6 etager, og er tænkt som etageboliger med udsigt og beskyttet ophold på indeliggende terrasser eller altaner, men er også velegnet til erhverv i kraft af deres størrelse og beliggenheden primært mod byen.

Ialt forventes husene at komme til at rumme 100-150 boliger på de 15.000 kvm.
Læs mere på www.arkitema.dk

Billede: Arkitema.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder