Rubow arkitekter skal tegne 84 plejeboliger i Roskilde

Den selvejende institution Himmelev Gl. Præstegård i Roskilde skal opføre 84 nye tidssvarende boliger til ældre. 

En enstemmig bedømmelseskomite har udpeget det vindende forslag fra Rubow arkitekter i samarbejde med Balslev Rådgivende Ingeniører og Opland ApS landskabsarkitekter om at etablere en bebyggelse med inspiration i landsbyens struktur, og med bæredygtige tiltag plus vedvarende energiformer, der lever op til kravet om lavenergiklasse 1.

– Vi har et ønske om altid at sætte mennesket i centrum. Plads til forskellighed også i alderdommen og mulighed for socialt og trygt samvær i boliger med dagslys, luft og udsyn med et privat og hjemligt præg, er efter vores mening afgørende i udformningen af ældrebolig og -centerbyggeri –  målsætningen er, at vi også selv skal kunne bo og arbejde der, siger Lars Hetland, partner i Rubow arkitekter.

Himmelev Gl. Præstegård disponeres i et plan, hvilket skaber en høj grad af identitet i en bygningsmæssig skala, der leger med og udforsker begrebet ‘hjem’.  Bebyggelsen udløber fra det centrale Torv, som er fredet fra kørende trafik. Torvet er områdets udendørs aktivitetsrum og herfra skabes direkte adgang til de 3 forskellige boligtilbud. Som afslutning på Torvet, sammenkittes plejecentres boligstræder af Fælleshuset. 

Ældreboligerne placeres mod Herregårdsvej med private haver mod grønningen i vest og fælles adgangsstræde mod øst. På tværs etableres 3 store passager, der indrammer de flotte grønne kig og skaber fælles udendørs opholdsrum. Seniorboliger etableres som de finere ‘villaer’ i landsbyens yderkant mod Himmelev Sognevej.

Boligerne er bliver bygget som individuelle huse, der er sammenbygget i forløb omkring stræder og haver. Udlægningen sikrer både en høj grad af tilgængelighed, gode afgrænsede haverum, og optimale daglysforhold til den enkelte bolig og tilhørende private terrasse. Der er samtidig lagt vægt på en optimal medarbejderlogistik med korte afstande og stor overskuelighed. Det nye Himmelev Gl. præstegård opføres i etaper mens de eksisterende bygninger er i drift.  

Strunge Jensen var bygherrerådgiver på konkurrencen blandt 5 teams og OK fonden er forretningsfører for den selvejende institution Himmelev Gl. Præstegård.

Læs mere www.rubowarkitekter.dk    





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder