Slut med ejendomsselskabers selvtilstrækkelighed

I løbet af de seneste 3 år er ledighedsgraden fordoblet på landsplan og næsten tredoblet i København, og det får flere ejendomsselskaber til at revidere deres hidtidige kundesyn og kundetilgang. 

–  Særligt blandt de helt store ejendomsselskaber har markedsvilkårene været årsag til en vis selvtilstrækkelighed. Man har været vant til, at lejerne nok skulle henvende sig og passede sig selv, når først de var indenfor. Men den går ikke mere, siger kunde- og udlejningschef Kirstine Sand, ATP Ejendomme.

Hun er netop blevet ansat for at styre ATP Ejendommes udlejning sikkert gennem krisen. Og med en baggrund fra mæglerfirmaet Colliers og Slots- og Ejendomsstyrelsen kommer hun netop med den kundedrevne vinkel på udlejning.

– I mange år har det været sådan, at kunderne henvendte sig til udlejningschefen hos ATP. Det har været naturligt i mange ejendomsselskaber. Men det er det jo faktisk ikke, for hvis man skal etablere en løbende dialog til kunderne, så skal man ikke kun have kontakt til dem, når de vil leje kvm. og det gælder om at udleje noget, siger Kirstine Sand.

Den vigende efterspørgsel har betydet, at udlejerne har fået øjnene op for, at det er blevet vigtigt at fastholde kunderne frem for at finde nye.

Når tomgangen stiger er der en række naturlige skruer at skrue på. Det kan være trappeleje, altså at lejen først i løbet af en periode kommer op på det aftalte niveau, det kan være ekstra omkostninger til indretning, lejefri perioder eller andre incitamenter.

– Man er i langt højere grad nødt til at eksponere sig og gøre sig synlig. Det har de institutionelle investorer ikke haft brug for i en årrække. Mange har også valgt selv at stå for udlejningen frem for at bruge mæglere. Men jeg tror, at den tid er forbi. Det er vigtigt for os, at mæglere, der bliver kontaktet angående lokaler også har vores ejendomme med i deres palette. Det samme gælder arkitekter, ingeniører og andre rådgivere, der har dialog med kunderne om lokalemuligheder, siger Kirstine Sand.
Læs hele artiklen i Magasinet Ejendom nr. 5, der udkommer i denne uge.

Billede: Kirstine Sand, ATP Ejendomme.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder