18 arkitekter udstiller bæredygtighed i London

Den danske ambassade i London bliver vært for en betydelig dansk arkitekturudstilling med deltagelse af en meget bred kreds af arkitekter. Udstillingen åbner den 20. juni og løber frem til 12. juli. Under overskriften ‘sust-DANE-able’ vil arkitekterne vise ny teknologi og design, der kan medvirke til at løse de globale udfordringer som arkitekterne står overfor i det 21. århundrede.
Et andet mål med udstillingen er at vise, hvordan såvel internationalt erfarne danske arkitekter såvel som up-coming talenter løser udfordringerne i forhold til bæredygtighed både hvad angår social, økonomisk og ikke mindst miljømæssig bæredygtighed.

Udstillingen finder sted i ambassaden, der er tegnet af det danske arkitektikon Arne Jacobsen

De 18 danske arkitektfirmaer, der udstiller projekter relateret til bæredygtighed på den danske ambassede i London fra den 20. juni til 12. juli er arkitektfirmaerne 3XN, Arkitema, C.F. Møller, DISSING + WEITLING, EBDNBA, Force4, Friis & Moltke, Henning Larsen Architects, Holgaard Architects, KHR Architects, MUTOPIA, Rubow Architects, Schmidt Hammer Lassen, Site, Svendborg Architects, Vilhelm Lauritzen Architects, Aarhus Architects and Aart.

Læs mere på www.sustdaneable.um.dk/en Foto: Blandt de udstillende arkitekter er både kendte og mindre kendte navne. Her er det partner Bo Jeppesen fra Site.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder