42-årig underdirektør forfremmet til direktør i Nybolig

Danmarks næststørste ejendomsmæglerkæde, Nybolig får ny direktør. Det bliver den 42 årige Peter J. Mattsen, som kommer fra en stilling som underdirektør i Nykredit.

Peter J. Mattsen overtager roret efter Lene Qvist, som har bestredet posten i 3 et halvt år. Hun bliver nu direktør i Nykredit Direkte.

– Det er med stor ydmyghed, at jeg tager over efter Lene, som har gjort et fantastisk stykke arbejde, ikke mindst med at gøre Nybolig til en digital frontløber i den danske mæglerbranche. Samtidig har hun også formået at øge Nyboligs markedsandel, hvilket i sig selv er en imponerende bedrift, siger Peter Mattsen.

– Det går godt for Nybolig, og mange af de tiltag, der er sat i verden, skal vi selvfølgelig høste frugterne af. Men mæglerbranchen og boligmarkedet er under stor forandring med især kraftig digitalisering, så det bliver helt klart et af mine pejlemærker at være særlig fokuseret på, at vi stadig er helt oppe i det digitale førerfelt, siger han.

Men et stærkt digitalt fokus gør det ifølge Peter J. Mattsen ikke alene. Han mener, at den personlige tilgang er mindst ligeså vigtig som de bedste algoritmer.

– En bolighandel er nu engang et spørgsmål om at sælge, og der er den menneskelige faktor alt afgørende. Jeg vil derfor lægge stor vægt på, at man uanset hvor i landet, man henvender sig i en Nybolig-forretning, altid møder en veloplagt, troværdig og kompetent mægler, som med hele sin person engagerer sig i salget, siger Peter Mattsen.

Peter J. Mattsen, som er fra Sønderjylland, er oprindeligt bankuddannet, men har siden taget to HD’er og en cand.merc. Han har været ansat i Nykredit-koncernen i 14 år.

Peter Mattsen tiltræder den 27.10.2017. Samtidig indtræder bolig- og landbrugsdirektør Henning Forsberg i den daglige ledelse.

Læs også: 24-årig overtager roret efter opsagt industrichef i EDC Erhverv i Aarhus





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder