Copi sælger 3.752 kvm. på Østerbro til Thylander Gruppen

Copi Croup med Jesper og Maria Brunander i ledelsen har solgt en nybygget boligudlejningsejendom på Østerbro til Thylander Gruppen.

Den markante nye boligudlejningsejendom EAST 21, er udviklet og opført af Copi i samarbejde med Vision Properties og solgt som nøglefærdigt projekt til Thylander Gruppen. Ejendommen omfatter 38 boliglejemål, 1 erhvervslejemål samt P-Kælder og er beliggende på Nygårdsvej på Østerbro. Ejendommen og lejlighederne er bygget og indrettet i materialer med respekt for gadens industrielle historie og designmæssigt inspireret af New York’s pakhuse. Huset er tegnet af Lars Gitz.

Copi Group har gennem en årrække specialiseret sig i ejendomsudvikling og renovering af historiske og ofte fredede ejendomme i det centrale København. Med EAST 21 har Copi Group nu også kastet sig over nybyggeri.

Transaktionen er gennemført off-market i samarbejde med PwC Real Estate, som har stået for den strukturerede salgsproces, mens Danbolig har forestået udlejningen. Med formidlingen af EAST 21, i kølvandet på en række andre større transaktioner, har PwC Real Estate på kort tid etableret sig som en markant aktør inden for struktureret salg af fast ejendom.

Læs også International investor køber københavnerejendomme for 700 millioner kr. – Copi sælger ud

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder