Tusindvis af boliger på vej i Nordsjælland

Alene i Helsingør er der 1.740 boliger på vej til at blive lokalplanlagt.

– Der er sket en markant udvikling i Helsingør Kommune i løbet af de senere år. I dag er vi 62.667 indbyggere og flere er på vej, vi har et stigende underlag af skatteindtægter og antallet af nystartede virksomheder er steget med 118 procent fra 148 i 2013 til 322 i 2016, sagde borgmester Benedikte Kiær på Estate Medias konference torsdag om investeringer i Nordsjælland.

Investeringer i udvikling af et kulturhus, Kulturværftet, nybyggeri af Søfartsmuseet og udvikling og retablering af Kronborgs udenomsarealer har betydet, at langt flere turister nu kommer til kommunen og bliver der i længere tid.

– I dag er der 2,1 millioner årlige turister i Helsingør, som genererer en omsætning på 1,65 milliarder kr. Det svarer til, at der er 1.700 jobs inden for kultur og turisme, sagde Benedikte Kiær.

Stigende priser i det københavnske ejendomsmarked og satsningen på kultur og udvikling har betydet, at flere investorer nu har fået øjnene op for Helsingør.

– Der er planlagt privat og almennyttig boligudvikling for op mod 13 milliarder kr. de næste 10 år, sagde Benedikte Kiær.

Interessen fra investorernes side blev bekræftet af adm. direktør i Home Erhverv Nordsjælland, Mikkel Søby.

– Helsingør har et særdeles professionelt og veludviklet marked for boligudlejningsejendomme, og det har flere investorer fået øjnene op for. Der er både efterspørgsel på mindre ejendomme i størrelsesordenen 3-10 millioner kr., men større institutionelle investorer er også i markedet, når det gælder ejendomme i prisklassen over 25 millioner kr., siger Mikkel Søby.

Læs også Tidligere Nordicom-direktør sælger Helsingør-ejendom for 35 millioner kr. 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder