(Foto: Arkiv)

Ventetiden hos Geodatastyrelsen er kortere, men stadig meget lang

En af udfordringerne i mange udviklingsprojekter har været længere ventetider i Geodatastyrelsen. Når en landinspektør laver en ændring i skellene, låser det ejendommen og de tilstødende berørte ejendomme, så der ikke kan foretages yderligere matrikulære ændringer, indtil sagen er godkendt.

Og hos Geodatastyrelsen kan der i øjeblikket gå op til tre måneder, før en sag bliver afklaret og registreret, hvilket koster dyrt i et ejendomsmarked med fart på.

– Derfor er det også vigtigt på forhånd at være knivskarp i strategien for, hvordan man danner ejendommene, smartest og hurtigst, og får ændringerne igennem uden at blokere for hinanden. Og det er klart, at med længere ventetider er det endnu vigtigere, siger landinspektør Sara Lund, Mølbak Landinspektører.

Ligesom det bliver yderligere accentueret i de store udviklingsområder, hvor der er mange komplekse sager i gang på samme tid.

– Derfor sikrer vi os hele tiden, at vi ikke blokerer en matrikulær ændring med en anden. Det har taget helt op til 6-12 måneder at få en sag igennem Geodatastyrelsen, men vi oplever, at ventetiden er på vej ned, siger Sara Lund.

Det er dog stadig for de tålmodige. Per medio september kunne Geodatastyrelsen melde ud, at den ældste sag, hvor sagsbehandlingen end ikke var påbegyndt, er indsendt den 19. juni 2017. Der var medio august i alt 1896 uekspederede matrikulære sager. Det er en nedbringelse med otte dage i forhold til måneden før, mens stablen af sager er blevet større.

Læs mere om landinspektører i seneste udgave af Estate Magasin

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder