PFA Ejendomme udlejer her 145 lejligheder fordelt på syv boligblokke på kajkanten i Sydhavnen.

MT Højgaard håber på omsætning på 7,2 milliarder kr.i 2017

I 2. kvartal 2017 steg omsætningen 20% til 1,9 mia. kr. fra 1,6 mia. kr. i samme periode sidste år. Driftsresultatet før særlige poster steg til 63 mio. kr. i andet kvartal fra -5 mio. kr. i 2016 drevet af det relativt høje aktivitetsniveau og overdragelsen af koncernens kontrakt på aptering af en række stationer på Metro Cityringen til Copenhagen Metro Team (CMT).

Ordreindgangen faldt til 1,8 mia. kr. i andet kvartal fra 2,5 mia. kr. i samme periode sidste år. Koncernens ordrebeholdning udgjorde 7,8 mia. kr. ved kvartalets udgang mod 8,7 mia. kr. på samme tidspunkt i 2016. Ordrebeholdningen har fortsat en god bonitet og omfatter en række større projekter til gennemførelse i de kommende år. Derudover er markedsudsigterne positive og efterspørgslen stigende inden for flere af MTH GROUPs kompetenceområder.

– Vi oplever stigende efterspørgsel inden for renovering og boligbyggeri, infrastruktur, datacentre, råhusentrepriser og supersygehuse, hvor vi forfølger en række spændende og gode projekter, der skal medvirke til at fastholde den høje aktivitet og løfte lønsomheden, siger adm. koncerndirektør Torben Biilmann.

På baggrund af udviklingen i første halvår og de fortsat positive markedsudsigter samt ordrebeholdningen fastholder MTH Group forventningerne om en omsætning omkring 7,2 mia. kr. og et driftsresultat før særlige poster i niveauet 150-200 mio. kr. i 2017. Særlige poster ventes at udgøre i niveauet -25 mio. kr.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder