Markedspladsen i Hillerød. Projekt tegnet af Mikkelsen Arkitekter.

PFA og Momentum+ bygger 10.200 kvm. hotel og boliger på Markedspladsen i Hillerød

PFA og Momentum+ vil anlægge et hotel, der får Zleep Hotels som operatør, og samtidig vil der blive opført 50 seniorvenlige boliger og en parkeringskælder. Det samlede projekt har en værdi på 200 millioner kr. Der vil ligeledes blive plads til en dagligvareforretning, og der er planer om at indrette en større sundhedsklinik.

– Det er et rigtig spændende projekt at være med til at bygge på Markedspladsen, og vi er glade for at kunne øge vores tilstedeværelse i Hillerød. Det er en by, der er inde i en rigtig god udvikling og et attraktivt sted at bo og opholde sig. Derfor ser vi frem til blandt andet at være med til at anlægge et nyt hotel og tilbyde en række seniorvenlige boliger, som samtidig vil være med til at give vores mange pensionskunder et attraktivt afkast, siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme.

Det nye byggeri kommer samtidig med, at PFA netop nu er ved at færdigopføre 94 boliger ikke langt fra Markedspladsen på Nordre Jernbanevej i Hillerød.

Projektet på Markedspladsen er udviklet i samarbejde med partner Michael Sheikh fra Momentum+, mens arkitekt er Stig Mikkelsen fra Mikkelsen Arkitekter.

– Hillerød er en meget smuk by og fortjener et smukt projekt på den meget centrale grund. Vi vil fokusere på at give noget tilbage til byen med projektet, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet. Vi ser specielt frem til at samarbejde med naboer og andre lokale interessenter og vil bestræbe os på at være åbne og lyttende overfor byens borgere, siger Michael Sheikh.

Byggegrunden på Markedspladsen i Hillerød blev udbudt i maj 2016 af Hillerød Kommune med et ønske om, at der blandt andet skulle etableres et hotel i takt med, at Hillerød huser flere store internationale virksomheder.  Det bliver Zleep Hotels, der kommer til at stå for hoteldriften, når byggeriet står færdigt. Der vil være cirka 100 værelser til de overnattende gæster.

– Vi har gennem længere tid set på muligheden for at komme ind på hotelmarkedet i Nordsjælland. Denne centrale placering i en af de vigtigste erhvervs- og turistbyer nord for København er en kæmpe mulighed for Zleep Hotels. Vi glæder os til at komme i gang med byggeriet, men ikke mindst at få åbnet hotellet for vores og Hillerøds gæster. Det bliver en fantastisk tilføjelse til vores kæde og er med til at vise, at udviklingen i branchen ikke kun foregår i København, siger Peter Haaber, direktør i Zleep Hotels.

Byggeriet på Markedspladsen forventes påbegyndt i sommeren 2018 og forventes færdigt i slutningen af 2019.

Projektet kommer samtidig med, at PFA netop nu opfører 94 boliger ikke langt fra Markedspladsen på Nordre Jernbanevej i Hillerød.

PFA er Danmarks største kommercielle pensionsselskab med mere end 500 milliarder kr. under forvaltning og 1,2 mio. pensionskunder.

Arkitekt er Stig Mikkelsen fra Mikkelsen Arkitekter.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder