onsdag 09. august 2017 11:58
Store planer hos Bestseller: Brande får højhus på over 200 meter
Brande får et tydeligt vartegn, som vidner om byens mange erhvervssucceser. En af Danmarks største virksomheder Bestseller har hovedkvarter i den midtjyske by og vil nu opføre Danmarks hidtil højeste bygning – et hotel og boligkompleks på over 200 meter.
– Byggeprojektet skal ses som en investering i Brande, og højhuset skal være ikonet for udvidelsen. Det bliver et vartegn som sætter Brande på kortet, men kommer også til at være en arkitektonisk attraktion, der skal huse hotelgæster, studerende og andre af bygningens brugere, siger Hans Ulbrichsen fra Brande Handelsstandsforening.
Højhuset skal placeres i en outlet-by med op mod 30 butikker, som skal udgøres af Bestseller-brands og andre ikke beklædningsrelaterede butikker. Desuden skal Bestseller have kontor i bydelen.