Foto: Kristian Lützau.

Ejendomspriser på 60.000 pr. kvm gør Strandvejen til landets dyreste gade

60.000 kr. er prisen for hver eneste kvadratmeter på årets hidtil dyreste vej. Og det er ikke overraskende Nordsjælland, hvor man skal finde denne på Boliga.dks opgørelse.

Her ligger tre af de fem veje, hvor husene er solgt for årets hidtil højeste kvadratmeterpriser.

Det er således de nyslåede husejere på Strandvejen i Charlottenlund, der samlet set har givet allermest for deres kvadratmeter i år.

Mens man på den nærtliggende Klampenborgvej i Klampenborg har givet knap 44.500 kr. for hver kvadratmeter, og på Gl. Strandvej i Humlebæk er køberne sluppet med godt 44.000 kr.

Roskilde placerer sig med Frederiksborgvej som årets hidtil fjerdedyreste vej. Her er der nemlig ifølge oplysninger fra Boliga.dk solgt indtil flere ejendomme med eksklusiv udsigt til fjorden.

Som årets hidtil femtedyreste vej findes Tom Kristensens Vej på Amager, hvor kvadratmeterpriserne, som villaerne og rækkehusene er blevet handlet for, er nået op på lige knap 35.000 kr.

Boliga har kun taget de gader med, hvor der er blevet solgt flere end fire ejendomme i løbet af året.

Hvis man kigger på de gader, der samlet set har de dyreste offentlige ejendomsvurderinger, er koncentrationen endnu større nord for København.

Her er det nemlig fire veje i Hellerup og en enkelt i Klampenborg, der kan kalde sig landets dyreste adresser.

Den dyreste er med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 57.389 kr. Richelieus Allé, der ligger lige ud til Øresund og ifølge Boliga.dk er hjemsted for flere ambassader.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder