Estate Media –

Nyheder – Danmark

ELF udvikler i Lyngby-Taarbæk - Estate Media
ELF udvikler i Lyngby-Taarbæk på Dyrehavegårds Jorder. Arkitema har tegnet.

ELF udvikler 23.000 kvm. boliger i Lyngby

En ny urban landsby er på vej i Trongårdens Byområde. Kommunen har solgt tre byggegrunde til en kommende grøn og varietet rækkehusbebyggelse.

Kamilla Sevel

mandag 3. juli 2017 10:26

 

Efter planen skal grundene rumme en lav bebyggelse med boliger i forskellige størrelser. To tredjedele skal være ejerboliger og en tredjedel skal være lejeboliger. Der er tale om rækkehuse i et og to plan, der indrettes som huse og lejligheder med grønne udearealer. Området er en del af Dyrehavegårds Jorder, der for nylig kom i spil som udviklingsområde, og hvor Novozymes også har købt et stort område til en ny forskerpark. Arkitema skal tegne husene med Niras som rådgiver.

– Det er enestående og nok også sidste gang, vi får mulighed for at bringe et større område i spil til en nyt rækkehuskvarter, da de resterende grønne arealer nu bevares som en rekreativ kvalitet i Hjortekær. Det betyder også, at de nye boliger får en unik beliggenhed. Samtidig er det kommende projekt Svanemærket, af høj kvalitet og skaber en god variation og balanceret byudvikling, som passer rigtigt godt ind i det grønne område, siger borgmester Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk.

Bebyggelsen i Trongårdens Byområde planlægges som en lille urban landsby. Der skal være stor mangfoldighed i boligtyper til forskellige borgere, små snoede veje, åbne fællesarealer og grønne arealer som binder området sammen.

ELF Development skal udvikle og stå for byggeriet.

– ELF Development er begejstrede over at have fået muligheden for at præge udviklingen af Lyngby. Vi har vurderet, at Lyngby Taarbæk Kommune har en særdeles interessant strategi som Vidensby, og kombinationen af velfungerende uddannelsesinstitutioner og tiltrækning af større virksomheder gør, at efterspørgslen af nye attraktive boliger er stor. Vi har derfor store forventninger til gennemførslen af boligprojektet på Trongården. ELF Development ser frem til et godt og langt samarbejde med kommunen om udvikling af boligområder i Lyngby Taarbæk kommune i høj kvalitet, siger CEO Ludvig Find.

Fakta
Grundareal: ca. 55 000 kvm. i Trongårdens Byområde
Etagemeter: ca. 23.000 kvm.
Arkitekter: Trongårdens Byområde er designet af Arkitema Århus som har stået for disponering og arkitektur

Planlagte boligtyper:
Lejligheder 2-værelses/studieboliger til enlige og studerende
Lejligheder 4 værelses til familier
2 og 3 plans boliger til familier
1-plans boliger til mindre familier, seniorer og enlige

Kommentarer

Seneste nyt

Dansk arkitekt hitter med stribe af højhuse på Cypern

Byggeri, Internationalt / torsdag 20. juli 2017

Ny udvidelse i Københavns Lufthavn sender passagerer direkte fra metro til security

Renovering, København / torsdag 20. juli 2017

Ejendomsforeningen Danmark: Fjern boligregulering nu

Analyse, Udlejning / torsdag 20. juli 2017

Londons højest beliggende lejligheder stadig ikke solgt efter fem år

Internationalt, Udlejning / onsdag 19. juli 2017

Udenlandsk investor shopper fire ejendomme på Strøget

Butik, København / tirsdag 18. juli 2017

Bygningsstyrelsens performancetest bliver ny regel i bygningsreglementet

Byggeri, Bæredygtighed / tirsdag 18. juli 2017

Kommende konferencer

Torsdag den 24. august kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks 3. største by

Torsdag den 31. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2017

- kan festen fortsætte?

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland