![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2017/06/redmolen.jpg)
fredag 23. juni 2017 09:43
PFA’s ikoniske kontorbygning på Redmolen får grønt lys af Københavns Borgerrepræsentation
PFA Ejendommes spektakulære 25.000 kvm kontorbygning på spidsen af Redmolen er blevet endeligt godkendt af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Bygningen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe i team med Tredje Natur. Centralt i den cirkulære bygning skal der være en stor og frodig vinterhave, der bliver tilgængelig for offentligheden.
Bygningen på 60 meter bliver en del af Århusgadekvarteret, hvor PFA Ejendomme har 57.000 kvm byggeret. I stueetagen vil der åbne butikker, mens arealet rundt om bliver en promenade langs vandet på tre sider af bygningen.
På mødet i Borgerrepræsentationen blev det også endeligt vedtaget, at Ikea får lov at bygge deres varehus på Vesterbro ved Dybbølsbro Station. Læs mere om det her.