fredag 28. april 2017 08:42
Nordicom ændrer navn til Park Street Nordicom
Det tidligere toneangivende børsnoterede danske ejendoms- og projektudviklingsselskab Nordicom ændrer virksomhedens navn til Park Street Nordicom. Det blev vedtaget på den nyligt overståede generalforsamling, hvor det også blev vedtaget, at alle generalforsamlinger fremover skal foregå på engelsk.
Park Street Asset Management overtog i november 2016 aktiemajoriteten i selskabet.
Desuden blev en opdeling af selskabskapitalen i aktieklasser vedtaget, således at den kan bestå af henholdsvis A-aktier og B-aktier. Der blev givet bemyndigelser til bestyrelsen til udvidelse af B-aktiekapitalen og erhvervelse af egne A-aktier.
Nordicom er et af de få selskaber, der stadig er under omdannelse i kølvandet på finanskrisen.
Læs også Ny bestyrelse i Nordicom
Læs også Klar med 120 millioner kr. til Nordicom genrejsning