På en dag hvor Aarhus offentliggør, at byen vil tillade Danmarks højeste hus, har Teknik- og Miljøudvalget i København besluttet at få politikken strammet yderligere, når det kommer til højhuse. Fremover skal der gennemføres arkitektkonkurrencer eller såkaldte parallelopdrag. Samtidig skal lokalplaner om højhuse være mere detaljerede end andre lokalplaner og fastlægge bestemmelser om arkitektonisk udtryk og udformning af facader. Morten Kabell nævner, at han  ikke er tilfreds med Bohrs Tårn på Carlsberg, selvom overborgmester Frank Jensen tidligere har understreget, at han ikke mener han bør kommentere på bygninger, som er godkendt af borgerrepræsentationen og opført. Men det gør Morten Kabell altså.

– De senere år er højhuse begyndt at skyde op som paddehatte rundt om i byen, og tilladelserne til dem er blevet givet med lidt for rund hånd. Da højhusene ofte kan ses fra store dele af byen, skal der stilles højere krav til de arkitektoniske kvaliteter fremover, siger Morten Kabell.

Arkitekturpolitikken sætter en retning for den af politikerne ønskede udvikling af København. Politikken vil derfor indgå i kommunens arbejde med for eksempel lokalplaner og byggesager, kommunens egne byggerier, byrum og klimatilpasning. Med formulering af 9 principper og en række handlingsvejledninger er arkitekturpolitikken mere konkret end de politikker, den afløser. 

Den nye arkitekturpolitik  ”Arkitektur for mennesker”

Den nye arkitekturpolitik ”Arkitektur for mennesker” er centreret om tre temaer, der svarer til de tre pejlemærker i visionen ”Fællesskab København”, der tidligere er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget. Fællesskab København slår fast, at København fremover skal være en by med kant, en levende by og en ansvarlig by. Hvert tema er i arkitekturpolitikken præciseret med tre principper:

Arkitektur der fortæller (En by med kant)

#1 Skab ny arkitektur med afsæt i Københavns egenart

#2 Byg videre på lokal egenart, så det styrker forskelligheden og det unikke

#3 Respekter eksisterende kulturværdier i bymiljøer, bygninger og byrum

Bygget til københavnerliv (En levende by)

#4 Udform bygninger og byrum med mennesket i centrum

#5 Prioriter en blandet by med variation i bygnings- og boligmasse

#6 Udform bygninger og byrum med plads til fællesskaber og borgerinitiativer

Ansvarligt designet (En ansvarlig by)

#7 Styrk bykvaliteten gennem klimatilpasning og energioptimering

#8 Skab fysiske rammer, der bidrager til ressourceoptimering

#9 Design robuste bygninger og byrum, der giver langsigtet værdi

Politikkens temaer og principper er blevet til på baggrund af blandt andet drøftelsen i Teknik- og Miljøudvalget, fire temaworkshops med 42 udvalgte aktører i byen, samtaler og workshops med syv udvalgte eksperter og en workshop med ca. 40 deltagere fra bydelenes lokaludvalg. De udvalgte aktører i byen var organisationer, rådgivere, entreprenører og myndigheder, eksempelvis Arkitektforeningen, Dansk Byggeri, Henning Larsen Architects, Habitats ApS og Kulturstyrelsen. De udvalgte eksperter var fra bl.a. Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet og Copenhagen Business School.