(Visualisering: Lærernes Pension)

Lærernes Pension bygger 143 lejligheder i Nørresundby til 250 mio. kr.

På den gamle slagterigrund i Nørresundby og lige ned mod Limfjorden bygger Lærernes Pension 143 lejligheder til både familier, enlige og studerende.

Fordelt på tre selvstændige områder bliver byggeriet samlet set på mere end 11.000 kvm. og forventes at stå klar til indflytning i de første lejligheder 1. november 2018, og de sidste frem til sommeren 2019.

Lærernes Pension er i forvejen for nylig gået i gang med byggeriet af 200 lejligheder i Østeråparken på det gamle godsbaneterræn i Aalborg, så samlet set er der tale om en investering på næsten 600 mio. kroner i det nordjyske.

Alle de tre områder ligger mellem Vestergade og Limfjorden, på stykket mellem Limfjordsbroen og jernbanebroen, der netop her i marts 2017 bliver udvidet med en fodgænger- og cykelforbindelse under navnet Kulturbroen.

Det er tanken at etablere en aktiv havnefront med cafeer og spisesteder i takt med den endelige udbygning af området. På den anden side af Jernbanebroen er et rekreativt område i form af Lindholm Strandpark.

Projekterne er udviklet af A. Enggaard  på område I – Laurits Hauges Vej sammen med arkitekt Kim Flensborg fra Arkitektfirmaet NORD as, Aalborg, på område II og III sammen med arkitekterne Harry V. Overgaard og Jon Koldborg Larsen fra Arkitekterne Bjørk & Maigaard Aps., Aalborg.

Orbicon er rådgivende ingeniører på område I-Laurits Hauges Vej, mens Niras er rådgivende ingeniører på område II-Carl Klitgaards Vej og område III-Vestergade.

Rambøll er bygherrerådgiver, mens Accura Advokatpartnerselskab er valgt som jurdisk rådgiver.

Colliers Interational har bistået som mægler.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder