Illustration: Facebook

Facebook bekræfter opførelsen af 56.500 kvm. datacenter i Odense til milliarder

Den amerikanske IT-gigant Facebook afslørede her til formiddag, at selskabet vil anlægge et 56.500 kvm. stort datacenter på en 500.000 kvm. stor grund i erhvervsområdet Tietgenbyen i udkanten af Odense.

Milliardinvesteringen blev bekræftet af Facebooks chef for datacentre i Europa, Niall McEntegart, på et pressmøde på Odense Rådhus torsdag formiddag, hvor også repræsentanter fra Odense Kommune var med.

– Som det første af Facebooks datacentre, vil det nye center i Odense blive drevet 100 procent af vedvarende energikilder. Vi er glade for at være her i Odense. Det er ikke kun et glimrende sted at placere et datacenter, men også en dejlig by at bo i, sagde han på dagens pressemøde.

Borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel (A), var også glad for at kunne beskræfte nyheden, der ifølge ham også betyder, at kommunen allerede må ud og kigge efter nye byggegrunde, som de kan udbyde til kommende investorer i fremtiden.

– Som borgmester i Odense er jeg stolt over at kunne byde Facebook velkommen til Odense. Ved at vælge Odense som beliggenhed og med en investering af den her størrelse, viser Facebook en meget stor tiltro til Odense, sagde han på pressemødet,

Facebook bekræftede allerede i december over Fyens Stiftstidende, at firmaet havde købt grunden i Tietgenbyen af Odense Kommune for 68 mio. kr., og kort før jul kom det frem, at rekrutteringsfirmaet Randstad søgte folk “til opførelsen af et stort datacenter i Odense for en større international technology-virksomhed.

Danmark bliver det tredje land uden for USA, hvor Facebook bygger et datacenter.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder