Peter Lassen, Colliers International Danmark, Chris McLernon, Colliers International EMEA, Hans Vestergaard, Colliers International Danmark, Jeppe Schønfeld, Colliers International Danmark (Foto: Colliers International)

Amerikansk børsnoteret erhvervsmægler opkøber Colliers International Danmark

Den førende globale erhvervsmægler- og rådgivningsvirksomhed Colliers International Group Inc. meddelte i dag på børsen, at virksomheden har overtaget aktiemajoriteten i Colliers International Danmark (CID).

Direktionen og partnergruppen i CID vil bevare det resterende ejerskab af virksomheden.

– Det danske marked er stærkt og etableret i Europa og repræsenterer en attraktiv vækstmulighed for Colliers. En markedsledende position i Danmark er endnu et led i vores vækststrategi for regionen, det vil give os mulighed for at udvide vores aktiviteter i de nordiske lande og sætte os i stand til at servicere kunder, uanset i hvilket land de driver virksomhed, konkluderede Chris McLernon, Colliers International EMEA.

Grundlægger sælger fra
Jeppe Schønfeld fortsætter som CEO for CID nu med reference til Chris McLernon, der bliver bestyrelsesformand for CID. Den nuværende bestyrelsesformand og grundlægger af virksomheden, Hans Vestergaard, har solgt sin andel af CID, men fortsætter som aktiv mægler og rådgiver.

Direktionen vil, udover Jeppe Schønfeld, fortsat også bestå af COO Peter Lassen. Direktørerne i de lokale afdelinger fortsætter i deres nuværende roller som daglige ledere af afdelingerne.

– Vi har været en associeret del af Colliers International i mange år, så det nye partnerskab er et naturligt skridt for os, da det giver os mulighed for at udvide vores ydelser og yderligere accelerere vores vækst i Danmark og internationalt. Vores ledelse er dedikeret til en lang fremtid med Colliers og ser frem til at udnytte de globale fordele og levere professionel rådgivning til kunder i hele verden. Alle hos CID er meget begejstrede for vores nye partnerskab og muligheden for at skabe fælles vækst fremover, siger Jeppe Schønfeld, CEO i CID.

Opkøbet af CID styrker Colliers Internationals forretninger i Europa og er et stærkt fundament for fremtidig vækst i den vigtige nordiske region.

– CID er det seneste i en række strategiske opkøb, vi har foretaget i Europa. Vi fortsætter med at investere i forretningen for at styrke Colliers som brand og foretrukken global samarbejdspartner for succesfulde organisationer og professionelle, som trives i en driftig kultur, konkluderede Jay S. Hennick, bestyrelsesformand og CEO Colliers International.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder