Lejerbo, 3XN og MT Højgaard bygger verdens første “cirkulære” almenbyggeri

Lejerbo, 3XN arkitekters innovationsenhed GXN, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA), MT Højgaard og SBi ved Aalborg Universitet København er gået sammen om at opføre 60 almene boliger i Aarhus efter cirkulære principper.

Boligprojektet, der har fået navnet Circle House, ventes at være færdigt i 2020 og skal fungere som en demonstrationsmodel, der undervejs kan give indblik, viden og erfaringer inden for cirkulært boligbyggeri. Projektet skal demonstrere, hvordan miljømæssig bæredygtighed og økonomisk gevinst kan gå hånd i hånd og er støttet med midler fra Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationspulje (MUDP).

Prisen for projektet kommer ca. til at lyde på 131 mio. kr.

I dag kan 40 pct. af den globale opvarmning relateres til byggeriet, og i Danmark ved vi, at 30 pct. af de samlede affaldsmængder stammer fra byggeriet. Primært fordi vi simpelthen ikke har fokus på, hvordan materialerne kan skilles ad og bruges på ny. Og så findes der endnu ikke nogen standarder for, hvordan man kan værdisætte genanvendeligt byggemateriale i et længere tidsperspektiv.

Samtidig har Erhvervsstyrelsen fået udarbejdet en analyse af Danmarks potentialer og barrierer inden for cirkulær økonomi. Analysen viser, at cirkulært byggeri kan blive hjørnestenen i Danmarks fremtidige bæredygtige økonomi. Og byggeindustrien fremhæves som den branche, hvor potentialet og effekterne er størst. 

Projektet involverer også flere af de ledende virksomheder inden for byggeriet: Dansk Beton,Spæncom, Peikko, Kalk, Dovista, Velfac, Komproment, Rockwool, Cavarion, Gyproc, Tarkett, MT Højgaard, NCC Construction, Kingo Karlsen, Tscherning, RGS90, Vandkunsten, Lendager Arkitekter, 3XN arkitekter, Orbicon.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder