(Foto: PR)

Link Arkitektur overtager Aarhus Arkitekterne

Link Arkitektur har købt Aarhus Arkitekterne og blander sig efter sammenlægningen med de største tegnestuer i Skandinavien. Koncernen kommer til at beskæftige mere end 440 medarbejdere.

Aarhus Arkitekterne er en vigtig brik i realiseringen af Link arkitekturs ambition om at blive ledende indenfor sundhedsbyggeri i Skandinavien.

– Synergien ved at samle Aarhus Arkitekterne og Link arkitektur skal vi bruge til at skabe et endnu mere komplet og slagkraftigt fagligt arkitektmiljø på tværs af landegrænserne. Sammen vil vi skabe og gennemføre projekter, som vil blive bemærket på både det danske og skandinaviske marked, siger Leif Øie, administrerende direktør i Link arkitektur.

Business as usual
Aarhus Arkitekterne er en tegnestue med rødder tilbage til 1909. I dag beskæftiger de ca. 90 medarbejdere, som er fordelt på to kontorer i Aarhus og København. Efter sammenlægningen fortsætter partnerkredsen i Aarhus arkitekterne i ledende stillinger i Link arkitektur. Personale, hjemmeside og telefonnumre forbliver uændrede.

– Vi ønsker at gøre overgangen så gnidningsfri som muligt for vores kunder og samarbejdspartnere. Sammenlægningen skal opleves som en positiv udvikling, der giver nye muligheder for endnu bedre løsninger, lyder det fra Tommy Falch, administrerende direktør og stiftende partner i Aarhus Arkitekterne.

I løbet af 2017 vil Aarhus arkitekterne ændre navn til Link arkitektur Danmark og Links danske kontor vil flytte ind hos Aarhus Arkitekterne.

Rykker op i en højere liga
Med adgang til Aarhus Aakitekterne kompetencer, særligt med sundhedsbyggeri, forstærker Link arkitektur sin position inden for sundhedssektoren i hele Skandinavien. Links positioner inden for andre segmenter som urbanisme, bolig, skole, hotel og ikke mindst landskabsarkitektur, vil give Aarhus arkitekterne adgang til spidskompetencer og erfaringer, som vil skabe værdi for det danske marked.

– Det at blive en del af en markant skandinavisk tegnestue føles som det rigtige næste skridt for Aarhus Arkitekterne, og vi glæder os til at bidrage til udviklingen af LINK arkitekturs profil og brand på det skandinaviske marked. Det er to veldrevne og velkonsoliderede virksomheder, der går sammen i en ny stor enhed. Det åbner nye muligheder for at udvikle forretningen markant, udtaler Tommy Falch.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder