Gefion Groups projekt med ungdomsboliger har en super beliggenhed ved det klassiske Valby, der med medvind i markedet.(Illustration: Zeso Architects for illustrationerne.

Gefion Group vil bygge ungdomsboliger for en kvart milliard i Valby

Projektudviklingsselskabet Gefion Group har et nyt ungdomsboligprojekt på vej. Denne gang i Valby, hvor de vil opføre 7.400 kvm.. med 228 ungdomsboliger for en samlet sum af ca. 250 mio. kr.

Ejendommen opføres på en grund ud til Gl. Køge Landevej og Ib Schønbergs Allé. Området var tidligere en del af FL Smidths areal og er købt af DFE, De Forenede Ejendomsselskaber.

-Planen er at opføre en halv karré bebyggelse i 6½ etager, siger adm. direktør Thomas W. Færch hos Gefion Group, og tilføjer:

-Beliggenheden er plus-plus. Tæt på den nye super-togstation Ny Ellebjerg, i et nyt, dejligt boligområde med gode faciliteter og tæt på det gamle, klassiske Valby. Det område har medvind på boligmarkedet, ikke mindst fordi der sker så meget, priserne er rimelige, og samtidig er det tæt på byen, siger han.

Lokalplan vedtaget
Lokalplanen for byggeriet er vedtaget, og byggeriet kan indledes i foråret 2017. Gefion Group arbejder derfor nu med at få de mange detaljer og aftaler på plads.

Lokalplanen for projektet er udarbejdet af DFE og Zeso Architects. Zeso har udformet en tre-fløjet bygning, hvor fællesskabet er prioriteret i form af fællesrum og et grønt fællesområde i en kombination med individuelle boligenheder, hvor de unge kan koncentrere sig om at studere og udfolde deres privatliv i attraktive rammer.

Gefion Group fokuserede oprindeligt på udviklingsprojekter med at konvertere tidligere erhvervsejendomme til boliger og primært i det centrale København. Efterhånden som Gefion Group er vokset, er fokus udvidet til også at omfatte nybyggeri.

Gefion Group har flere interessante projekter i pipelinen blandt andet på Amager Strandvej, på Nørrebro, i brokvarterne og i Rødovre. Projektværdien af Gefion Groups igangværende projekter udgør cirka tre mia. kr., og selskabet har ca. 1.700 boligenheder under udvikling

.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder