Mira Trolle Scheel.

Estate Media-partner indtræder i BECs bestyrelse

 

Byggeriets Evaluerings Center, BEC, har ændret markant i bestyrelsen. BEC blev etableret i 2002 af en bred sammenslutning af byggeriets organisationer, og fra 2004 til 2015 var det obligatorisk at evaluere byggeprojekter indenfor alment og statsligt byggeri. Sådan er det ikke længere, og derfor vil bestyrelsen nu arbejde med at synliggøre den høje værdi, som centrets ydelser har. Det er besluttet at slanke BECs bestyrelse og styrke markedsføringskompetencen.

Man kan sammenlige Bygge Rating med en slags Trust Pilot for byggevirksomheder, som bliver vurderet for deres præstationer indenfor tidsfrister, mangler, arbejdsmiljø og kundetilfredshed. Mens Bygge Dialog, der er et helt nyt værktøj, er en genvej til byggeriets virksomheder til at få løbende feedback fra kunderne undervejs i byggeprocessen og på den måde forebygge konflikter.

-8 ud af 10 byggeprojekter bliver for dårlige eller for dyre, fordi dialogen og forventningsafstemningen ikke er god nok. Det gør vores nye værktøj Bygge Dialog noget ved sammen med vores hidtidige produkt Bygge Rating. Bygge Dialog er primært rettet mod de udførende og rådgiverne, og Bygge Rating mest mod bygherrerne. Vores ambition er at nå 1000 medlemmer i løbet af 2 år, siger bestyrelsesformand Finn Lauritzen, BEC.

For bedre at kunne udvikle både Bygge Rating og Bygge Dialogs placering i markedet, har BEC valgt at ændre bestyrelsen markant. Centrets bestyrelse er dels blevet slanket fra 8 til 5 medlemmer og samtidig er Mira Trolle Scheel nyt medlem af bestyrelsen. Mira Trolle Scheel er i dag markedsdirektør og partner i den anerkendte medievirksomhed for bygge- og ejendomsbranchen Estate Media Nordic Aps. Hun er uddannet ejendomsmægler og har arbejdet med salg og markedsføring i mere end 25 år og har et stort netværk i branchen. Mira Trolle skal bidrage til, at BECs produkter bliver udbredt i langt højere grad med hele branchen som målgruppe.

Den nye bestyrelse består foruden af formand Finn Lauritzen og Mira Trolle af Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, Henrik Mielke, adm. direktør i Enemærke & Petersen og Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.

Fakta:

 

  • Bygge Dialog er et procesværktøj, som anvendes undervejs i byggeprocessen for at understøtte det gode samarbejde mellem byggesagens aktører.
  • Bygge Rating er en evaluering, der kan bruges som et kvalitets stempel, som rådgivere og entreprenører kan anvende på deres hjemmeside, i ansøgninger om prækvalifikation, i tilbud mv. Bygge Rating kan også bruges til udvælgelse af entreprenører og rådgivere, fordi systemet giver mulighed for at sammenligne virksomhedernes kompetencer.
  • www.byggerating.dk kan man læse mere om både Bygge Dialog og Bygge Rating.

 

 

 

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder