Vinderen af rådhusbyggeri til 81 millioner kr. i Furesø Kommune fundet

Et team bestående af Anker Hansen & Co, Nord Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma har vundet konkurrencen om en samlet rådhus-løsning i Furesø Kommune.

Byrådet i Furesø besluttede i foråret 2014 at opsige dyre kvadratmeter på Frederiksborgvej til rådhusfunktioner for i stedet at skabe ét samlet rådhus, hvor målet er at skabe helhed og bedre samarbejde på tværs af forvaltningen. Samtidig betyder det nye rådhus, at Furesø Kommune sparer 8 millioner kr. årligt ved at flytte sammen på én adresse.

Vinderprojektet, der forventes at stå færdigt i august 2017, bygger den eksisterende rådhusbygning på Stiager sammen med en tilbygning med form som en sløjfe.

"Sløjfen” omfatter nybygning på ca. 3.300 kvm. og det samlede rådhus får et bruttoareal på ca. 5.400 kvm. Sløjfen skal, når den står færdig i eftersommeren 2017, danne daglig arbejdsplads for cirka 300 rådhusmedarbejdere og huse byrådsmøder og bryllupper. Rådhusløsningen er udbudt i en samlet entreprise til en fast pris på 80,7 millioner kr.

I vinderprojektet er der taget hensyn til bæredygtighed og tilgængelighed, samt hvordan rådhuset kobler sig bedst til Værløse bymidte og Værløsehallerne. Desuden vil det nye rådhus åbne sig op i forhold til borgerne også efter åbningstid, hvor mødefaciliteter og udearealer kan benyttes. Målet er et samlet rådhus med mulig for en god og effektiv borgerbetjening og et godt arbejdsmiljø.

– Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at nå frem til en fælles rådhusløsning. Det har længe været byrådets ambition, at vi som én kommune samles i ét rådhus. Vi har et vinderforslag, der forener ønsket om god service for borgerne med spændende arkitektur, bæredygtighed, byudvikling og tilgængelighed. Det at vi samles i ét rådhus betyder, at vi er i stand til en mere sammenhængende betjening af borgerne og samtidig reducere vores driftsudgifter med 8 millioner kr. årligt, siger Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune.

Estate Media afholder den 12. november 2015 konferencen ‘Planloven’.


Læse mere om konferencen og tilmelding her

Billede: Det kommende rådhus i Furesø Kommune. Illustration: Nord Arkitekter.

Af Lotte Lund, lund(at)estatemedia.dk





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder