International investor køber københavnerejendomme for 700 millioner kr.

Copenhagen Property Investment og Artha Kapitalforvaltning har solgt 26 nyrenoverede ejendomme i centrum af København og på Frederiksberg for en samlet pris på cirka 700 millioner kr. Køber er en international investor, der ønsker at være anonym.

De to partnerselskaber, bag den store handel, fandt sammen, da finanskrisen satte ind i 2008 og har siden opkøbt og istandsat og enten solgt eller udlejet en lang række ejendomme på nogle af Københavns mest eksklusive adresser.

I den solgte portefølje, der blev sat til salg i 2014, har ejendommene blandt andet adresser i Gothersgade, Studiestræde, Frederiksberg Allé og Store Kongensgade.

– Det er en helt særlig handel. København K-ejendomme er nogle, man virkelig skal værne om. De skal sættes i stand med stor omhu for både at respektere de historiske rammer og samtidig opfylde behovene hos nutidens købere af denne type ejendomme. Det har vi specialiseret os i, og vores fokus på design har også været med til at skabe interessen fra udlandet, siger Jesper Brunander, grundlægger af Copenhagen Property Investment.

– Ved at gøre alting omkring processen selv har vi kunnet sikre, at kvaliteten er af international karakter. Vi har både fundet bygningerne selv, foretaget due diligence af ejendommene, forhandlet, renoveret, og så udlejer og administrerer vi selv. Det giver en tryghed for os i vores salg og en absolut kvalitetsgaranti for køberen, siger Jesper Brunander videre.

PwC Real Estate samt Danders & More har på vegne af sælger rådgivet i salget af porteføljen og Bech-Bruun Advokatfirma har været rådgiver for den internationale investor.

Se hele den solgte portefølje på COPIs hjemmeside (alle de ejendomme, som er markeret med ‘solgt’)

Læs mere om Artha Kapitalforvaltning

Estate Media afholder den 1. oktober 2015 konferencen ‘Investering i boliger’. På denne konference ser vi på de grundlæggende faktorer i boligmarkedet og går tæt på, hvad der er den rigtige bolig i dag og om et år. Konferencen ser på mulighederne i boligmarkedet og hvor behovet kommer fremadrettet.


Læs mere om ‘Investering i boliger’ og tilmelding her

Billede:  Blandt de 26 ejendomme i den solgte portefølje er Store Kongensgade 80-82. Foto: COPI.

Af Lotte Lund, lund(at)estatemedia.dk





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder