fredag 06. marts 2015 00:00
M&G Real Estate køber Vimmelskaftet 32-34
Det er M&G Real Estate, der er ejet af Prudential UK. M&G Real Estate er en af verdens største ejendomsinvestorer med 201 milliarder kr. under forvaltning. Alene i 2014 investerede selskabet for 37 milliarder kr. i Europa.
Sælgeren af ejendommen er GEC Gads Fond, der fik 250 millioner kr. for den.
Hovedlejerne i ejendommen er Message, Solid og herudover har Gyldensdals Bogklubber hovedparten af kontorerne.
Det er Capital Investment, der formidlet handlen på købers vegne. CBRE har bistået sælger.
– Vi er i Capital Investment naturligvis stolte over at have introduceret endnu en ny investor til det danske marked, og M&G er absolut en af de helt store spillere. Vi fortsætter i Capital Investment med at være asset manager for M&G. Vi har gennem de sidste par år lavet mange transaktioner på Strøget i København, og vi var de første der efter Finanskrisen introducerede dette segment til udenlandske investorer, og dette har mange andre valgt at følge efter, siger partner Jesper Damborg, Capital Investment.
– Markedet oplever i disse år en er stor interesse for kvalitetsejendomme med gode beliggenheder, og denne trend vil fortsætte i de kommende år. Priserne er steget meget og hurtigt, men sammenholdt med den lave rente er det stadig attraktivt for langsigtede investorer. Vi har lavet de første investeringer udenfor København i Odense og Hillerød, og dette arbejde vil vi intensivere i det kommende år, siger han videre.
Estate Media afholder den 8. juni 2015 ‘Copenhagen International Property Summit’.
Læs mere om konferencen og tilmelding her
Billede: Vimmelskaftet 32-34. Foto: Capital Investment.