Aberdeen sælger 11 ejendomme for 515 millioner kr.

Industriens Pension og ATP Ejendomme har sammen købt 11 ejendomme af Aberdeen Asset Management for i alt 515 millioner kr.

Ejendomsporteføljen deles ligeligt mellem de to selskaber.

Ejendommene er placeret rundt om i Danmark. De største ejendomme ligger i Storkøbenhavn og Odense. Det samlede ejendomsareal er på 52.000 kvm.

– Vi er meget tilfredse med denne nye ejendomsinvestering, som skal være med til at sikre medlemmerne et godt og stabilt afkast i en tid, hvor obligationer kun giver få procent i afkast, siger Peter Frische, der er ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension.

Industriens Pension har på nuværende tidspunkt investeret 3,3 milliarder kr. i ejendomme, primært i udlandet.

Selskabet investerer i stigende grad i ejendomme og forventer i de kommende år at investere fem milliarder kr. i danske ejendomme. De samlede investeringer udgør cirka 125 milliarder kr.

Industriens Pension har gennem de seneste 10 år opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 8,9 procent.
Ejendomsselskabet Norden står for driften af de ejendomme, der er udlejet til TDC, og det kommer også til at gælde de nytilkøbte lokaler.
»Vi er meget tilfredse med investeringen i denne ejendomsportefølje, der er i tråd med den overordnede strategi med fokus på velbeliggende og fleksible kontorejendomme med lange, solide lejekontrakter, skriver direktør Michael Nielsen fra ATP Ejendomme i en pressemeddelelse.

Estate Media går på en konference den 9. december tæt på den økonomiske udvikling og rammebetingelserne for et samfund, der må vænne sig til lav vækst. Konferencen giver et indblik i, hvilke konsekvenser deflation og lave renter kan have for ejendomssektoren og for interessen i at investere.

Mød cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank og Dr. Marcus Cieleback, Head of Research i Patrizia Immobilien.

Læs mere om konferencen ‘Deflation og betydningen for ejendomsmarkedet’ og tilmelding her

Billede: 9 af de 11 ejendomme, som Aberdeen har solgt, er udlejet til TDC på lange lejekontrakter, og to ejendomme er lejet ud til henholdsvis Behrendsen Textil Service og Willis. Foto: TDC.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder