Konferencer
Du er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
Login
Ejendomsdagene 2017
UDSOLGT
Der er desværre ikke flere ledige pladser på Ejendomsdagene. Hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste, så skriv venligst til Mira Trolle Scheel på trolle@estatemedia.dk
31. august og 1. september 2017 kan Estate Media blænde op for Ejendomsdagene 2017 - en executive konference for ejendomsbranchen i Danmark, der i 2017 afholdes for 6. gang.
Ejendomsdagene har udviklet sig til den danske bygge- og ejendomsbranches vigtigste netværksbegivenhed på dansk jord, og det tyder alt på, at den bliver igen i 2017 efter en helt udsolgt Ejendomsdagene i 2016.
Ejendomsdagene afholdes på det 5-stjernede Comwell Kellers Park udenfor Vejle. Her er der maksimalt plads til 150 deltagere, som kan være en del af den eksklusive event, der kombinerer faglig opdatering med netværksopbygning.
På Ejendomsdagenes faglige program tager vi naturligvis branchens vigtigste, overordnede tendenser og rammevilkår under behandling.
Men vi sætter også særligt fokus på årets overskrift, som er: ”Kan festen fortsætte?”. Det går nemlig rigtig godt i den danske ejendomsbranche: Transaktionerne fortsætter på højt niveau, der er kommet gang i byggeriet, og efterspørgslen spreder sig fra bolig til erhvervsmarkedet og fra de store byer til resten af landet. Men er der skyer i horisonten, eller fortsætter opgangen, og hvordan forbereder man sig på en mere flad vækstkurve og ejendomsmarkedets udvikling mod 2020? Det bliver nogle af temaerne på årets Ejendomsdage.
Glæd dig til Ejendomsdagene 2017 som udover det spændende faglige program også inkluderer en herlig 4-retters middag, prisoverrækkelser, unikke netværksmuligheder og gode rammer for fordybelse i forretningsudvikling.
Ejendomsdagene arrangeres af Estate Media og afholdes i år 31. august og 1. september 2017.
I prisen er inkluderet: 2 dages fagligt arrangement med indlægsholdere fra ind- og udland, paneldebatter og interaktive events, frokost torsdag samt fredag, kaffe og kage-breaks, 4-retters festmiddag, deltagelse i underholdning og prisuddeling, samt overnatning i enkeltværelse på det 5-stjernede Comwell Kellers Park med adgang til eksklusiv spa-afdeling under hele opholdet, stor morgenmadsbuffet samt en frivillig sportsaktivitet.
Hvem skal have årets priser til Ejendomsdagene 2017? Afgiv din stemme her
Ekstra overnatning?
Hvis du ønsker at komme allerede onsdag aften er det muligt at booke et enkeltværelse for kr. 1.098,- ex. moms inkl. morgenmad og et dobbeltværelse for 1.398,- ex. moms inkl. morgenmad.
Ofte stillede spørgsmål
Se ofte stillede spørgsmål samt salgs- og leveringsbetingelser for Ejendomsdagene her
Kursusbevis
Vi udsteder kursusbevis til dokumentation af deltagelse for eksempel til Dansk Ejendomsmæglerforening eller Advokaternes Efteruddannelse.
Antal lektioner til efteruddannelse
Seminaret giver 10 lektioner
Er du Platin-medlem af Estate More Club deltager du gratis på Ejendomsdagene 2017
- Læs mere om alle fordelene ved Estate More Club her