

Du er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
Login
Der er endnu ikke for alvor kommet skub i markedskræfterne, når det drejer sig om genanvendelse af byggematerialer i byggebranchen. De velfungerende og veldokumenterede forretningsmodeller for cirkulært byggeri er fortsat få, men bevægelserne er i gang. Den grønne bold ruller, og omstillingen til en mere bæredygtig tilgang i bygge- og ejendomsbranchen sætter grønne aftryk på både nybyggeri og renovering. Det understøtter på fineste vis en agenda, som mange i branchen synes for alvor mangler bid og kraft fra politisk hold, og derfor tager i egen hånd.
Fremtidens bygninger skal nemlig i højere grad bygges, så de anvendte materialer kan genanvendes, når bygningerne skal erstattes, udvides eller have nye funktioner. Det kræver, at der tænkes cirkulært og bæredygtigt i hele bygningens levetid – og endda efter. Men hvordan ser tendenserne ud i de kommende år? Hvordan gør vi de forretningsmodeller, der har vist sig rentable og bæredygtige i mindre skala, til en del af normen, også når der bygges stort?
Cirkulær økonomi i bygge- og ejendomsbranchen er et skridt på vejen mod en reduktion af CO2-aftrykket, men hvilke udfordringer er der på vejen – og hvordan overkommer vi dem?
På dette webinar får vi selskab af Kåre Stokholm Poulsgaard (3XN/GXN), Jesper Kort Andersen (Lejerbo) og Henriette Soja (Horten) og sætter fokus på øget omstilling til cirkulært byggeri samt tilgangen her og nu i bygge- og ejendomsbranchen.
Download/Print ProgramTorsdag den 8. september 2022 kl. 11:30 - Fredag den 9. september 2022 kl. 13:30
Torsdag den 15. september 2022 kl. 09:00 - 13:30
Onsdag den 21. september 2022 kl. 09:00 - 13:30