Oplægsholdere
Kamilla Sevel
Chefredaktør og Thought Leader, Estate Media
Kamilla Sevel har i mere end 30 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark, Norden og resten af Europa tæt og skrevet analyser, rapporter, bøger og kommentarer om markedet i skiftende medier og på flere platforme. Hun stiftede Estate Media i 2008 og er i dag chefredaktør og Thought leader for ejendomsbranchens førende vidensplatform. Kamilla Sevel holder jævnligt oplæg om trends og tendenser i bygge- og ejendomsbranchen både i Danmark og i udlandet og har modereret over 700 konferencer. Kamilla Sevel er ansvarlig for publikationer som Estate Magasin og Estate Nordic Magazine samt årlige analyser af de største selskaber i branchen.
Tore Stramer
Cheføkonom, politik og analyse, Dansk Erhverv
Tore Stramer er cheføkonom i Dansk Erhverv. Han var inden da cheføkonom i Nykredit Markets og uddannet økonom (cand.polit.). Tore Stramer har arbejdet i den finansielle sektor siden 2007, hvor han dækker dansk og global økonomi. Han er en af de mest brugte økonomiske eksperter i det danske mediebillede. Han kom til Nykredit i 2011 fra Danske Bank, hvor han tidligere har været seniorøkonom.
Jan Dahl
Director, Asset Management, NAS Real Nordics
Jan Dahl tiltrådte i august 2022 stillingen som Director for Asset Management i Norden hos tyske NAS Real Investment. Han var tidligere Head of Letting & Corporate Solutions hos Nordicals København og dermed overordnet ansvarlig for udlejningsafdelingen. Jan Dahl har tidligere været hos blandt andet Kuben Management og udlejningschef hos Sadolin & Albæk og er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler og har en HD i finansiering fra CBS.
Christian Vester
Direktør, ELISA - Easy Live Sales
Christian Vester er direktør i liveshopping virksomheden ELISA (Easy Live Sales) og har i tæt samarbejdet med firmaets grundlæger, Nikolai Aas, forvandlet, hvad der startede som et corona-projekt, til en hurtigt voksende Saas-virksomhed. ELISA hjælper store og små virksomheder med livesalg/liveshopping på sociale medier. Virksomheden har det seneste år oplevet en katapultagtigt succes, hvor de har hjulpet hundredvis af forretninger som lokale dagligvarebutikker, tøjbutikker vinhandlere og store online aktører som Coolshop.
Brian Schou
Indehaver, K3 Ejendomme
Brian Schou ejer udviklingsselskabet K3 Ejendomme, K3 Finans, m.fl., som han startede tilbage i 2005. Han har tidligere været partner i Scandinavian Property Development gennem ni år og ejendomschef hos Lidl. Brian Schou er uddannet Premierløjtnant hos Forsvaret og har en HD i Finansiering fra CBS.
Anders Rønne-Skall
Designdirektør, Jeudan
Andreas Rønne-Skall er uddannet arkitekt og har været ansat i Jeudan siden 2010. Han har ansvaret for designafdelingen, hvis opgave er rådgive Jeudans kunder om indretning og ombygning. Herudover har Anders Rønne-Skall og afdelingen ansvaret for Jeudans fredede ejendomme.
Mette Rødtnes
Head of Design & Communication, partner, Morning Studio
Mette Rødtnes er Head of Design & Communication hos Morning Studio. Inden da var hun hos Riis Group, med ansvaret for større indretningsopgaver inden for kontorindretning, hospitality og retail. Mette Rødtnes har arbejdet med kontor- og butiksindretning og betydningen af arkitektur, indretning og æstetik i organisationer i mange år som konsulent og arkitekt. Hun har desuden gennemført en større undersøgelse af, hvordan medarbejdere danner sig holdninger til virksomheder og organisationer og tillægger dem konkrete værdier og kvaliteter på baggrund af virksomhedernes indretning og æstetik. Mette Rødtnes er uddannet arkitekt og har desuden en mastergrad i ledelse og innovation fra CBS.
Mikkel Freiesleben
General Manager, Wolt Market
Med en længere erhvervserfaring fra henholdsvis Maersk og Aldi Nord i både Danmark og udlandet, har Mikkel Freiesleben et stort kendskab til supply chain samt udvikling, drift og optimering inden for dagligvarebranchen på direktionsniveau. I dag er han General Manager i Danmark for det nyetablerede Wolt Markets og Mikkel Freiesleben har dermed fået opgaven at lancere Wolt Market herhjemme, og i samarbejde med den finske takeaway-leverandør, Wolt, at tilbyde de danske forbrugere dagligvarer leveret til døren på under 30 minutter.
Christian Bro Jansen
Senior Director, Head of Capital Markets, CBRE
Christian Bro Jansen er ansvarlig for Capital Markets teamet i CBRE Danmark, som består af cirka 20 personer. Han rådgiver om køb og salg af erhvervsejendomme, ejendomsallokering- og strategi samt fremskaffelse af egenkapital og/eller gæld. Christian Bro Jansen er uddannet cand.merc fra CBS og har en baggrund inden for corporate finance, M&A og strategiarbejde i henholdsvis Falck og PA Consulting.
Lennart Thøgersen
Analyst, Capital Markets, CBRE
Lennart Thøgersen er analytiker i Capital Markets teamet i CBRE Danmark, hvor han rådgiver om køb og salg af erhvervsejendomme, strategi samt fremskaffelse af egenkapital og/eller gæld. Han har tidligere beskæftiget sig med i Corporate Finance og M&A hos henholdsvis SEB og Tofte & Company. Lennart Thøgersen er uddannet Cand.Oecon i Avanceret Økonomi og Finansiering fra CBS.
Marianne Lyngby Pedersen
Adm. direktør, Indeks Retail
Marianne Lyngby Pedersen har siden 2015 været adm. direktør i Indeks Retail, der råder over 169 detailbutikker, heriblandt Bog & Idé og Legekæden. Hun har tidligere været indkøbschef og konstitueret adm. direktør i Ditas, Danmarks største indkøbsselskab for selvstændige byggecentre og tømmerhandlere, som i 2016 ændrede navn til XL Byg. Marianne Lyngby Pedersen sidder derudover i en lang række bestyrelser, heriblandt Fonden DBK og Den Danske Boghandlerforening. Hun er uddannet Cand.Merc. i afsætning, strategi og statistik fra Handelshøjskolen i Aarhus.