Du er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
Login
Bofællesskaber, husbåde, bæredygtigt byggeri. Efterspørgslen på alternative boformer er større end vi har set tidligere og fortsat stigende.
Københavns Kommune er en af de kommuner, der netop nu arbejder med at skabe et større udbud af boligformer, og konferencen Alternative boformer og bofællesskaber åbnes af Overborgmester Frank Jensen som vil præsentere Københavns Kommunes ambitioner om at understøtte en større variation i den københavnske boligmasse.
Konferencen går tæt på, hvordan udviklere, investorer, arkitekter og rådgivere fremover kan levere et boligprodukt, der matcher markedet og er med til at variere udbuddet af boliger. Og på hvilke nye boligformer, der kommer til at præge markedet, hvilke byggematerialer, der kan understøtte bæredygtige boliger, hvor stort markedet er for nye boligtyper, og i hvor høj grad boligbyggeri og erhvervsbyggeri kan bygges sammen i nye strukturer.
Vi ser også nærmere på, hvordan kommune, grundejere og boligorganisationer bedst muligt kan bygge boliger, der både er til at betale og kan opfylde krav om bæredygtighed og bredde i boligudbuddet.
Blandt de agendaer, som Københavns kommune lægger vægt på i forbindelse med Kommuneplan 2019 er netop, hvordan man håndterer befolkningstilvæksten, sa? københavnere med almindelige indkomster ikke presses ud af byen, og der sikres boliger til alle københavnere lige så vel som, hvordan udsatte byområder bliver til kvarterer med høj tryghed, blandet beboersammensætning og en diversificeret bæredygtig by.
Download/Print Program