Oplægsholdere
Søren Plomgaard
Partner, advokat, KLAR advokater
Søren Plomgaard er partner i KLAR advokater. Søren rådgiver om alle aspekter inden for fast ejendom, herunder bolig- og erhvervslejeret, entrepriseret og rådgiveraftaler. Søren har betydelig erfaring med projektudvikling og har bistået ved en række store udviklingsprojekter. Søren har også indgående erfaring med ejendomstransaktioner, særligt overdragelse af byggegrunde og erhvervsejendomme, og porteføljetransaktioner.
Niels Kjær
Advokatfuldmægtig, KLAR advokater
Niels Kjær er advokatfuldmægtig hos KLAR Advokater. Niels har især ekspertise inden for fast ejendom, infrastrukturprojekter, erhvervslejeret, generelle erhvervsretlige spørgsmål og komplekse tinglysningsretlige spørgsmål. Niels rådgiver og fører retssager inden for disse emner. Niels er specialist inden for vej-juridiske og ledningsretlige forhold og skriver løbende litteratur om emnet, særligt rækkevidden og omfanget af gæsteprincippet. Han bistår løbende lednings- og grundejere med rådgivning, forhandling og sager ved domstole og de takserende myndigheder.
Erik Mølenberg
Partner, advokat, KLAR advokater
Erik Mølenberg har siden 2015 været partner i KLAR advokater. Erik rådgiver om fast ejendom med særlig fokus på butikscentre. Han er fast rådgiver for en række danske butikscentre og har indgående viden om deres kommercielle forhold. Erik er specialist inden for erhvervslejeret. Han rådgiver bl.a. om indgåelse og forhandling af erhvervslejekontrakter, mangler ved lejemål, markedslejesager, sale and lease back-transaktioner, fremleje, afståelse, opsigelse og ophævelse. Erik fører også retssager om erhvervslejeretlige forhold, navnlig om komplekse markedslejesager og tvister ved opsigelse og ophævelse.
Download/Print Program