

Du er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
Login
Kontormarkedet er i kraftig udvikling. Der er stor efterspørgsel på kontorer og stigende fokus på, hvilke krav kontoret skal opfylde.
De seneste år er der kun bygget forholdsvis få kontorer i de største danske byer, og det betyder, at der er en stigende efterspørgsel og et mindre udbud. Det gælder både domiciler, men også mindre kontorer.
Det har fået en underskov af kontorhoteller til at vokse op, men endnu er det kun få procent af kontormassen, der deles af flere firmaer. De allerfleste virksomheder i Danmark har fortsat deres eget kontor på en lang lejekontrakt. Til gengæld stiller de helt andre krav til kontorets indretning og udvikling, da det skal understøtte kampen om den kvalificerede arbejdskraft.
Det kræver både fleksibilitet og originalitet foruden en kobling mellem det fysiske rum som understøttelse af organisationens max-performance.
På konferencen Fremtidens kontor ser vi nærmere på markedet generelt, på krav til kontorarbejdspladsen anno 2019, og på hvad der skal til for at skabe en god investering i en kontorejendom foruden nogle af de nyeste værktøjer og metoder til indretning, udlejning og udvikling af kontorejendomme.