Oplægsholdere
Kamilla Sevel
Chefredaktør og Thought Leader, Estate Media
Kamilla Sevel har i mere end 30 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark, Norden og resten af Europa tæt og skrevet analyser, rapporter, bøger og kommentarer om markedet i skiftende medier og på flere platforme. Hun stiftede Estate Media i 2008 og er i dag chefredaktør og Thought leader for ejendomsbranchens førende vidensplatform. Kamilla Sevel holder jævnligt oplæg om trends og tendenser i bygge- og ejendomsbranchen både i Danmark og i udlandet og har modereret over 700 konferencer. Kamilla Sevel er ansvarlig for publikationer som Estate Magasin og Estate Nordic Magazine samt årlige analyser af de største selskaber i branchen.
Ole Birk Olesen
Transport-, bygnings- og boligminister
Ole Birk Olesen er ansvarlig for regeringens politik på transport-, bygnings- og boligområdet. Han blev minister for området i november 2016 og har siddet i Folketinget for Liberal Alliance siden 2011. Ole Birk Olesen har været politisk journalist på Ekstra Bladet og på Berlingske frem til 2007, hvor han blev redaktør for Netavisen 180Grader. Han har været boligordfører 2011-2016 og formand for Finansudvalget 2015-2016.
Sonia Khan
Seniorøkonom, Realkredit Danmark
Sonia Khan er uddannet cand.merc.mat. og er ansat som seniorøkonom hos Realkredit Danmark, hvor hun har været ansat siden 2007. Sonia Khan sidder til daglig med ansvaret for rådgivningsbudskaber på realkreditlån til både privat- og erhvervskunder, udarbejdelse af analyser om boligmarkedet og lånemuligheder til intern og ekstern brug, pressekontakt, foredrag mm.
Anne Skovbro
Adm. direktør, By & Havn
Anne Skovbro har været adm. direktør i By & Havn siden august 2018. By & Havn udvikler by i Nordhavn, Ørestad og Sydhavnen. Anne Skovbro har gedigen planlægningserfaring fra blandt andet en position som direktør i økonomiforvaltningen i Københavns kommune og har dyb indsigt i byudviklingsprojekter. Hun er uddannet civilingeniør i planlægning og har en ph.d. fra Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet.
Merete Larsen
Partner & stifter, Sustainable Law
Merete Larsen er partner og stifter af advokatfirmaet Sustainable Law. Hun er specialiseret inden for projektudvikling og har mere end 30 års erfaring som advokat, heraf de 20 år som partner i henholdsvis Gorrissen Federspiel og Nielsen Thomsen. Desuden er Merete Larsen den eneste kvindelige advokat i ejendomsbranchen, der både er listet i advokatbranchens blå bog, Legal 500 og Chambers. Merete Larsen har været rådgiver på et betydeligt antal byudviklingsprojekter med såvel erhverv som boliger samt rådgivet om mange større transaktioner og domiciletableringer.
Ismir Mulalic
Lektor, CBS
Ismir Mulalic er lektor på CBS og visiting professor på VU Amsterdam. Han har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet. Ismir Mulalics forskningsfelt ligger indenfor anvendt mikroøkonomi og anvendt mikroøkonometri, særligt urban økonomi og transportøkonomi. Hans forskning fokuserer på både anvendte og teoretiske forskningsproblemer og har blandt andet været koncentreret om de beslutninger, der ligger bag valget af bolig foruden boligprisindekser og infrastrukturinvesteringernes betydning for bosætningsmønstrer.
Lone Zeeberg
Bygge- og udviklingschef, FSB
Lone Zeeberg har været ansat som bygge- og udviklingschef i FSB siden februar 2017. Hun har ansvaret for alle bygge- og udviklingsprojekter i FSB spændende over renoveringsprojekter, helhedsplaner, nybyggeri og byudvikling. Lone Zeeberg er særligt optaget af at arbejde med omdannelse og etablering af blandede byområder, hvor der er fokus på det gode boligliv, plads til forskellighed og mulighed for at familier, ældre og unge kan bo sammen. Lone Zeeberg har tidligere arbejdet som planchef på Københavns Universitet, som afdelingschef i Kuben Management og som selvstændig arkitekt.
Thomas Høeg Mogensen
Indehaver, Lokalbolig Projektsalg
Thomas Høeg Mogensen kom med erfaring fra både danbolig og home, da han i 2017 blev partner i LokalBolig Projektsalg, som han i dag ejer sammen med Anette Uttenthal. Lokalbolig Projektsalg har på kort tid etableret sig med en solid position på projektsalgsmarkedet, primært på Sjælland og er i gang med at vækste i Jylland og på Fyn. Blandt projekterne er Innovaters byggeri i Tingbjerg. Lokalbolig Projektsalg sælger projekterne gennem 47 Lokalbolig butikker landet over.
Rasmus Friis
Ejer, Tetriis
Rasmus Friis er adm. direktør i Tetris og Rasmus Friis A/S, der bygger og udvikler boliger, bofællesskaber og erhvervsejendomme under mantraet “Ordentlig udvikling”. Succeskriterierne hos Tetris er ikke kun at udvikle boliger, arbejdspladser og bykvarterer, men også løsninger til både de daglige udfordringer og de overordnede agendaer i samfundet.
René Brandt
Adm. direktør, Ikano Bolig
René Brandt kom i 2017 til Ikano Bolig med det mål at starte den Ikea-ejede boligudviklers virksomhed op i Danmark. Han kom til Ikano fra en stilling som Director i Bonava Danmark. René Brandt har tidligere været projektudvikler og projektchef i NCC Construction og NCC Housing foruden en femårig afstikker til det daværende Keops. René Brandt er uddannet ingeniør fra DTU.
Per Sander
Udviklingschef - bolig, Carlsberg Byen P/S
Per Sander har mere end 20 års erfaring inden for salg og salgsledelse, strategisk og operationelt, ejendomsudvikling, projektudvikling og generel forretningsudvikling. I dag sidder han med ansvaret for at sælge boligerne i Carlsberg Byen. Per Sander har erfaring fra blandt andet Lind & Risør, JM Danmark, MT Højgaard og OBH Gruppen. Frem mod 2024 vil mere end 30 forskellige boligprojekter være med til at skabe den nye by, og projekterne sættes løbende til salg.
Carsten Toft Boesen
CEO, NIRAS
Carsten Toft Boesen er adm. direktør i Niras, der er Danmarks 3. største rådgivende ingeniørfirma, med over 2.200 ansatte på 51 kontorer i 27 lande og projekter i 108 lande. Carsten Toft Boesen har også tidligere været formand for FRI, foreningen af rådgivende ingeniører. Carsten Toft Boesen er uddannet cand.scient. i geologi (Københavns Uni. 1985) og har en MBA fra Henley.
Ulrik Wilbek
Borgmester, Viborg kommune
Ulrik Wilbek er læreruddannet fra Jonstrup Seminarium i Lyngby og arbejdede seks år som lærer på Kongevejens Skole, inden håndbolden i 1988 blev til fuldtidsbeskæftigelse. Fra 1991-1998 var Ulrik Wilbek landstræner for kvindelandsholdet, som siden blev byttet ud med herrehåndbold. Håndboldkarrieren sluttede Ulrik Wilbek med årene som sportschef i Dansk Håndbold Forbund, DHF fra 2012-2016. Sideløbende med håndbolden har Ulrik Wilbek haft en omfattende foredragsvirksomhed og har blandt andet udgivet syv bøger. Sin politiske karriere startede han i Viborg Kommunes socialudvalg, hvor han i 1998-2002 var socialudvalgsformand. Ulrik Wilbek blev borgmester i Viborg Kommune i 2018.
Lone Bøegh Henriksen
CEO & ansvarlig indehaver, home LBH A/S
Lone Bøegh Henriksen driver 10 home forretninger samt et servicecenter. Med mere end 4.000 udlejninger årligt og en medarbejder stab på +80 samlet er hendes virksomhed blandt de førende ejendomsmæglerfirmaer. Lone Bøegh Henriksen har tidligere været medlem af Dansk Ejendomsmæglerforenings bestyrelse i 10 år, ligesom hun sidder i advisory board i Formueplejes ejendomsfonde.
Kristian Voldsgaard
Indehaver, ejendomsmægler, MDE, Danbolig Aarhus
Kristian Voldsgaard er indehaver af danbolig Aarhus City, danbolig Aarhus Nord, danbolig projekt Aarhus og danbolig Åbyhøj. Kristian Voldsgaard er flere gange kåret til Danmarks bedst sælgende ejendomsmægler, han har erfaring fra bestyrelsesarbejdet i DE og er involveret i salget af boliger i en række af Aarhus' store udviklingsområder som Ceres Byen og Aarhus Ø.
Rikke Amalie Søndler
Partner og CEO, EcoVillage
Rikke Amalie Søndler, 42 år og uddannet Cand.scient.pol, er stifter af og partner i EcoVillage. Rikke har siden 2016 arbejdet med at etablere miljørigtige "koncept” bofællesskaber og økolandsbyer i Danmark, sammen med de to partnere Rasmus Larsen, og Rasmus Storgaard. EcoVillage arbejder for at skabe en “boligramme" til danskerne med en funktionel og minimalistisk indretning og med en høj grad af bæredygtighed og fællesskab
Bente Stamp
Investment Department / Alternatives & Real Estate, Velliv, Pension & Livsforsikring A/S
Bente Stamp er uddannet advokat og har beskæftiget sig med fast ejendom i over 20 år. I november 2018 blev Bente en del af Velliv Pension & Livsforsikring A/S's investeringsafdeling efter salget af Nordea Ejendomme til DEAS. Bente skal arbejde med ”managing” af Vellivs ejendomsportefølje og medvirke til allokering af nye investeringer og styrkelse af samarbejdsrelationer. Bente har solid erfaring med udvikling af boligprojekter og har blandt andet medvirket til udviklingen af det nye boligområde ”Frederiks Brygge” i Sydhavnen.
Tony Christrup
Direktør, strategisk byudvikling, AG Gruppen
Tony Christrup er direktør for strategisk byudvikling i AG Gruppen – en af Danmarks førende projektudviklere. Han er en markant stemme i debatten om bygge- og ejendomsbranchens fremtid og en stærk fortaler for udviklingen af blandede og bæredygtige bymiljøer. Tony Christrup er engageret i en række centrale fora, herunder som medlem af erhvervsrådene i København og Herlev og bestyrelsesmedlem i DI Ejendom. Han spiller desuden en aktiv rolle i talentudviklingen inden for sin branche, hvor han bidrager på flere fronter. Som formand for Property Invest Denmark står han i spidsen for den danske repræsentation ved den årlige internationale ejendomsmesse MIPIM i Cannes.
Kristina Olsen
COO, Xior
Kristina Olsen er COO (Chief Operating Officer) hos belgiske Xior, der er Kontinentaleuropas største udbyder af studieboliger. Hun var tidligere adm. direktør for Bonava i Danmark og Norge og er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler, har en bachelor fra CBS, og har desuden taget flere lederefteruddannelser hos bl.a. DIEU, CFL, INSEAD og Oxford University. Kristina Olsen har mere end 25 års erfaring fra ejendomsbranchen, hvor hun har siddet i en række lederjobs inden for ejendomsudvikling, salg og marketing.
Rune Jakobsen
Indehaver, Jakobsen Huse Aps
Med en baggrund som markedsføringsøkonom og tømrermester har Rune i mange år drevet succesfuld tømrervirksomhed. Drømmen om at etablere sig på markedet for nybyggeri blev en realitet i 2016, da Rune startede Jakobsen huse ApS og blev den første - og indtil videre eneste - udbyder af sunde og bæredygtige typehuse til private i Danmark. Rune kæmper hver dag for at få flere grønne og bæredygtige byggematerialer på hylderne hos de danske underleverandører og er altid opsøgende på innovative energi- og miljøbesparende løsninger.
Rune Kilden
Byudvikler, Kilden
Rune Kilden driver sammen med Stine Hindby virksomheden Kilden & Hindby, som er et af de selskaber, der er med til at sætte Aarhus på landkortet i øjeblikket. Han er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, har arbejdet i Advokatfirmaet Plesner og i en årrække som projektudvikler i Stockholm. Kilden & Hindby er involveret i en række store erhvervs- og boligprojekter, og foruden ejendomsudvikling er Rune Kilden involveret i en række bestyrelsesposter i kulturlivet.
Jesper Dam
Partner, Managing Director Scandinavia, BaseCamp Student
Jesper Dam er partner og administrerende direktør i BaseCamp Student Scandinavia, som på vegne af en international investeringsfond udvikler, opfører og driver studieboliger i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Jesper Dam har været beskæftiget med projektudvikling i 20 år - fra klassisk udvikling til nybyggeri af såvel boliger som erhverv. De seneste to år har fokus dog været på BaseCamp Student konceptet, med henblik på at udvikle studieboliger i stor skala i de nordiske lande.