Innovater henter ny udviklingschef

Ejendomsudvikleren Innovater har hentet en ny udviklingschef.

Christina Birlie starter 1. oktober.

Hun har de seneste mere end 15 år haft flere roller hos dagligvaregiganten LIDL, senest som Executive Consultant. Undervejs havde hun en kort afstikker til Rema 100 som projektudviklingschef.

– Vi får en meget meget rutineret udvikler med et forrygende netværk og ikke mindst et positivt og imødekommende væsen, som vi glæder os rigtig meget til at få på holdet, lyder det fra adm. direktør i Innovater, Peter Søgaard.

– Hendes kompetencer og stærke erfaring understøtter netop vores ambition om at være helt skarpe i udviklingen af detailhandelsprojekter og “mixed-use” butik/bolig.

Også Christina Birlie glæder sig.

– Jeg glæder mig virkelig meget til at starte hos Innovater og til at blive en del af holdet. Det er en spændende mulighed for at bringe mine erfaringer, relationer og mit engagement for udvikling i spil på en ny måde. Jeg kender dagligvaremarkedet og mange af aktørerne gennem mange år, så jeg ser frem til at bruge og udvide mit netværk og min erfaring – men også til at lære nyt og være med til at udvikle Innovaters projekter og forretning, siger hun.

Ejendomsudvikleren Innovater har hentet Christina Christina Birlie som ny udviklingschef.




Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder